Vibeke Westh stopper som kredsformand i Dansk Sygeplejeråd

Kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Vibeke Westh stopper med øjeblikkelig virkning efter sag om brug af organisationens midler. 

Vibeke West fratræder sin post som kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden med øjeblikkelig virkning.

Det skriver Dansk Sygeplejeråd i en pressemeddelelse. 

Fratrædelsen kommer Ekstra Bladet 26. juni bragte en historie om Vibeke Wesths brug af Dansk Sygeplejeråds midler til taxakørsel. 

"I januar fik vores revisor henvendelser fra whistelblowere om, at de fandt, at kredsformanden havde et stort forbrug på bl.a. taxakørsel. Vi bad revisoren om at iværksætte en uvildig undersøgelse," skriver formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Økonomien i Kreds Hovedstaden er kredsbestyrelsens ansvar, og derfor blev revisionsrapporten og advokatvurderingen fredag morgen forelagt for næstformændene i Kreds Hovedstaden. De var efter gennemgangen enige om, at de ikke længere mener, at Vibeke Westh nyder den anseelse, som kræves for at være formand for Kreds Hovedstaden, og de ikke længere har tillid til hendes forretningsførelse."

Med Vibeke Wesths afsked er 1. kredsnæstformand Kristina Robins tiltrådt som ny kredsformand for Kreds Hovedstaden.

Vibeke Westh blev genvalgt til posten som kredsformand i 2017. Inden da var hun formand for hovedstadens sygeplejersker i 22 år samt næstformand i bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol. 

Forrige artikel Dødsfald: Partistifter, læge Lars Hutters (77) Næste artikel FGU får forening og udpeger formand