Verdens Skove til Venstre: Naturgenopretning er balance – ikke ekstremisme
Erik Poulsen (V) skriver i sit postkort, at EU’s nye naturgenopretningsforordning er ekstrem ved at sætte naturen først, men det er jo netop det, vi har gjort i århundreder med landbruget, skriver Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver i Verdens Skove.
Det er fantastisk, hvordan flere og flere sætter deres haver fri. Haverne bliver mere naturlige og smukke, og det skaber glæde at se flere insekter boltre sig i blomster og græs, der vokser vildt.
Men rigtig vild natur kræver mere plads. Plads til naturlige processer, eksempelvis tilbagevenden af vådområder, store græssere og rovdyr.
Den vilde natur har det rigtig svært. Vi står midt i en biodiversitetskrise. Selv Vestkystens storslåede natur, som Erik Poulsen nævner, er presset. Havene omkring de danske kyster er pressede. Skovene, som 80 procent af alle landlevende arter er afhængige af, er pressede.
Vores stedmoderlige behandling
Der er ikke nok plads til naturen, og vi mennesker har i alt for mange år forvaltet naturen stedmoderligt, som glemmer vi, at når først en art uddør, kan vi ikke få den tilbage.
Dét er netop det, som EU’s nye naturgenopretningsforordning er en erkendelse af: Vi bliver nødt til at handle nu, hvis vi ikke skal miste flere arter eller ødelægge mere natur.
{{toplink}}
Hvis vi skal sikre 30 procent beskyttet natur i Europa og sikre, at naturen trives, kræver det genopretning. Naturgenopretning.
Derfor er EU’s naturgenopretning essentiel, og med et ønske om at genoprette 20 procent af EU’s areal i 2030 er den også ambitiøs.
Vi sætter altid landbruget først
Erik Poulsen skriver, at det bliver for ekstremt, når man sætter et behov foran alt andet, men det er jo netop det, vi har gjort i århundreder: Vi har sat landbrugets behov over alt andet.
I Danmark er 61 procent af vores areal landbrugsjord og heraf bruges omkring 79,8 procent til husdyr og deres foder. Det er ekstremt.
Naturgenopretningsforordningen handler ikke om at sætte naturen over alt andet. Det handler om at give naturen bare en lillebitte hjælpende hånd. Det handler om at erkende, at ikke alt på denne jord kun er skabt til menneskets gavn, men at naturen har en ret og værdi i sig selv.
Vi er faktisk også dybt afhængige af naturen, der giver os rigtig mange goder, som vi lige nu nyder gratis. Eksempelvis rent drikkevand – som lige nu er truet af landbruget.
Hvad med at vi gav mere plads til naturen, der kan rense vandet, frem for landbruget, der forurener vandet?
Også økonomisk sundt
Selvfølgelig koster naturgenopretning penge. Der er intet, der er gratis i denne verden, men EU's beregninger – de beregninger, som Erik Poulsen siger, ikke findes – viser klart, at naturgenopretning kan betale sig.
I Danmarks tilfælde vil det koste os omkring halvanden milliard kroner årligt at genoprette naturen på land, men det vil give os samfundsøkonomiske gevinster for mere end 23 milliarder kroner årligt – blandt andet i form af rent vand, mindre forurening og bedre helbred hos befolkningen.
Det er værd at tage med.
EU har taget et langt sejt træk de sidste fem år på klimaområdet. Det er nu, vi skal begynde det lange seje træk for naturen. Det vil gavne langt mere end bare at lave vilde haver på små områder. Og det er sund fornuft at genoprette naturen og give den mere plads.
Derfor opfordrer vi alle danske parlamentarikere og deres kollegaer i Europa-Parlamentet til at stemme for naturgenopretningsforordningen på onsdag.
Forskeren forklarer: Sådan har Rusland tilpasset sin propaganda til EU’s censur
S i EU: I krisetider skal EU vise, at den grønne og digitale omstilling er mulig hånd i hånd
