Venstre skifter politisk ordfører under barselsfravær

Torsten Schack Pedersen bliver politisk ordfører for Venstre under Morten Dahlins barsel.

Venstres midlertidige politiske ordfører bliver Torsten Schack Pedersen. 

Det skriver folketingsmedlemmet på X.

"Mens Morten Dahlin passer baby, så passer jeg rollen som politisk ordfører. Det glæder jeg mig meget til! Tak for tilliden," skriver han.

Morten Dahlin (V) gik på barsel mandag. Han forventes at være væk i omtrent 11 uger. I mellemtiden overtager Ken Kristensen, der er viceborgmester i Køge Kommune, Dahlins plads i Folketinget.

Foruden det politiske ordførerskab varetager Torsten Schack Pedersen områderne inden for finans, fiskeri og økonomi.

Torsten Schack Pedersen har siddet i Folketinget siden 2005 og er blandt andet kommitteret for Hjemmeværnet og medlem af Nationalbankens repræsentantskab.

{{toplink}}

Forrige artikel Socialdemokratiet finder ny pressechef hos TV 2 Socialdemokratiet finder ny pressechef hos TV 2 Næste artikel Tidligere børne- og ungdomsborgmester bliver rektor på Københavns Professionshøjskole Tidligere børne- og ungdomsborgmester bliver rektor på Københavns Professionshøjskole