Venstre præsenterer kandidater i Norddjurs Kommune

Venstre i Norddjurs har opstillet 14 kandidater til kommunalvalget. Kasper Bjerregaard bliver partiets førsteudfordrer til borgmesterposten.

Den 43-årige Kasper Bjerregaard bliver Venstres spidskandidat og førsteudfordrer til S-borgmesteren Jan Petersen ved kommunalvalget i Norddjurs Kommune. Det skriver Lokalavisen Ebeltoft.

Indtil videre har partiet opstillet 14 kandidater, og sigter ifølge den lokale partiforening efter at opstille yderligere 11 kandidater. Alle seks nuværende V-byrådsmedlemmer genopstiller til kommunalvalget. 

Ved et møde 18. maj vil den lokale partiforening tage endelig stilling til Kasper Bjerregaards spidskandidatur og til placeringen af kandidaterne på stemmesedlen.

Intet tyder dog ifølge Lokalavisen Ebeltoft på, at der vil komme modkandidater til Kasper Bjerregaard.

Forrige artikel Vibeke Windeløv stopper som direktør for Betty Nansen Teatret Næste artikel Anna Libak forlader Berlingske i protest