Efter Hüttemeiers exit: Venstre finder ny partise­kretær

Kristian Nørgaard bliver ny partisekretær i Venstre. Han overtager posten fra Christian Hüttemeier.

Efter indstilling fra Venstres formand og næstformand har partiets hovedbestyrelse besluttet, at Kristian Nørgaard bliver ny partisekretær.

Det oplyser Venstre i en pressemeddelelse.

"Os der kender Kristian ved, at hans Venstre hjerte er stort, og med hans indgående kendskab til vores organisation på alle niveauer, får vi en partisekretær, der fra dag 1 kan fortsætte udviklingen af vores parti," lyder det fra Venstres formand og næstformand, Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose.

{{toplink}}

Kristian Nørgaard overtager posten som partisekretær fra Christian Hüttemeier, der tidligere på året meddelte, at han ønskede at fratræde sin stilling, når der var fundet en afløser.

Udover sin nuværende stilling som sekretariatschef for Venstre på Christiansborg, har Kristian Nørgaard tidligere både været byrådsmedlem i Billund Kommune og regionsrådsmedlem i Region Syddanmark for Venstre.

Kristian Nørgaard tiltræder sin nye stilling 1. maj.

{{toplink}}

Forrige artikel Dansk forfatter vinder europæisk litteraturpris Dansk forfatter vinder europæisk litteraturpris Næste artikel Islands statsminister går af: Hun vil være præsident Islands statsminister går af: Hun vil være præsident