Venstre finder ny folketingskandidat i Indre By

Advokat Bo Sandroos er valgt som ny folketingskandidat for Venstre i Københavns Indre By.

På et for nyligt afholdt opstillingsmøde valgte Venstre i Indre By, at deres folketingskandidat ved det kommende folketingsvalg bliver Bo Sandroos, skriver formanden for Venstre i Indre By, Torben Raahede, i en mail til Altinget.

Bo Sandroos er uddannet jurist og har efterfølgende taget en master i ledelse fra CBS.

Han arbejder og er partner i Windahl Sandroos & CO. Tidligere har han arbejdet for virksomheder som IBM, Denerco Oil og Bavarian Nordic.

Forrige artikel SF's gruppeformand bliver spidskandidat på Sjælland Næste artikel Tidligere BT-redaktør skal styre kommunikationen i Dyrenes Beskyttelse