Valgpodcast: Nu har vi hørt, hvad politikerne vil – men hvad med vælgerne?

AJOUR: Altinget har undersøgt vælgernes dagsorden. Klima, sundhed, udlændinge og socialpolitik topper - hvad betyder det for valgkampen? Erik Holstein er i studiet, og vi runder også skattestop, håndslaget mellem SF og DF og Kristendemokraterne.

Abonner via iTunes her | Find os i Spotify her | RSS-feed her

Så er vi i gang med uge to af valgkampen. Den store historie fra weekenden er, at Venstre har været i gemmerne og fundet Anders Fogh Rasmussens gamle skattestop frem igen. Kan det vende de – for Venstre – forfærdelige meningsmålinger?

Ja, det handler jo også om, hvad vælgerne egentlig mener, de vigtigste emner er. Og netop vælgernes dagsorden har vi undersøgt her på Altinget – og her finder vi måske den afgørende forklaring på, hvorfor den røde blok eller alliance er så meget foran.

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er i studiet, og vi kommer også forbi udskiftningen af Stig Grenov med Isabella Arendt som Kristendemokraternes frontfigur og Kristian Thulesen Dahl og Pia Olsen Dyhrs håndslag på endnu en ældremilliard.

Vært er Esben Schjørring, redaktør, Altinget: magasin.

Abonner via iTunes her | Find os i Spotify her | RSS-feed her

Forrige artikel Valgpodcast: Europas vælgere er dybt splittede – og nu går de til valg Valgpodcast: Europas vælgere er dybt splittede – og nu går de til valg Næste artikel Valgpodcast: Finansieringen er det svage punkt i Frederiksens velfærdsudspil Valgpodcast: Finansieringen er det svage punkt i Frederiksens velfærdsudspil