Valget afgøres af de nye partier
Erik Holstein | |
Print
Socialdemokraterne skal vinde tre-fire mandater tilbage fra Støjberg, mens Løkke skal have et sløjt valgresultat, hvis det nuværende flertal bag regeringen skal genetableres på valgdagen.
Nye partier svinger ofte meget i meningsmålingerne, men som Altingets vægtede snit viser, ligger Inger Støjbergs danmarksdemokrater utrolig stabilt omkring ti procent. Det skal der rokkes ved, hvis statsministeren også skal hedde Mette Frederiksen (S) efter valget.
Danmarksdemokraterne har fået størstedelen af deres vælgere fra de andre blå partier, men omkring 55.000 af Inger Støjbergs (DD) vælgere kommer fra Socialdemokratiet. Det svarer til tre-fire mandater, og det kan meget vel komme til at afgøre, hvem der bliver Danmarks næste statsminister.
Det er derfor logisk, at socialdemokraternes politiske ordfører Rasmus Stoklund i Altinget gik til angreb på Støjberg. Men ellers har regeringspartiet været underligt passivt i sin tilgang til Støjberg, og noget tyder på, at statsministeren undervurderer truslen. Det bliver interessant at se, om det bliver rettet op på det i løbet af valgkampen.
Med kun 24 procent af vælgerne bag sig, skal Socialdemokratiet i det hele taget steppe op i valgkampen. Med den radikale tilbagegang skal socialdemokraterne mindst have et resultat på samme niveau som sidst (25,9 procent) for at fastholde regeringsmagten. Det er bestemt inden for grænsen af det mulige, og i regeringstoppen hæfter man sig ved, at et rekordstort antal vælgere først beslutter sig på valgdagen. Statsminister Mette Frederiksen kan håbe på, at hendes image som en stærk krise-manager giver pote i en usikker tid.
Den gode krejler
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og hans Moderaterne udgør en mere tvetydig udfordring. I Altingets snit får Løkke de afgørende mandater, men målingerne svinger meget.
Løkke bør kunne trække så meget, at Moderaterne i hvert fald kommer over spærregrænsen, men det er bedøvende ligegyldigt, hvis han ikke får de afgørende mandater. Kommer Moderaterne uden for indflydelse efter valget, gider Løkke næppe holde liv i sit parti særlig længe.
Lars Løkke Rasmussen har i over 30 år været en blå politiker, og det er han stadigvæk, selvom Moderaterne kalder sig et midterparti. Derfor er det også mest sandsynligt, at Løkke ender med at pege blåt efter valget. Men helt sikkert er det ikke: Løkke er en snu forhandler og god krejler, og sidder han med nøglen til Statsministeriet, vil han udnytte det optimalt. Her kan det meget vel blive et spørgsmål om, hvem der kan give Løkke den mest attraktive ministerpost.
Risikabel position
Radikale er gået yderligere tilbage, siden partiet stangede sit valg-ultimatum ud, og partiet står i Altingets snit til at miste 6 ud af 16 mandater. Og det kan blive værre endnu.
For med den eskalerede internationale spænding og den tårnhøje inflation er det blevet stadig sværere for Radikale at forklare, hvorfor der absolut skal holdes valg lige nu. Den åbenlyse risiko er, at nogle af de mere traditionelle radikale vælgere anser partiets optræden for uansvarlig og placerer deres kryds et andet sted denne gang.
DF og Alternativet i samme båd
Skæbnen for to mindre partier kan også få afgørende indflydelse på valgresultatet.
For Dansk Folkeparti er det højst overraskende blevet et "Vind eller forsvind"-valg. Med kun 2,2 procent i snittet er det engang så magtfulde parti ikke garanteret overlevelse. Men Morten Messerschmidt DF) burde lige akkurat kunne klare skærene. For kun syv år siden stemte mere end 20 procent på DF, og nogle at de mange vælgere burde kunne mobiliseres igen på trods af, der nu er konkurrence fra både Støjberg, Vermund og Mette Frederiksen.
Værre ser det ud for Alternativet, der ikke har været over spærregrænsen, siden partiet imploderede i vinteren 20. Med Uffe Elbæks (ALT) genkomst og optagelsen af Veganerpartiet er der måske en lille chance for at klare det på valgdagen, men det kommer meget an på, hvordan målingerne udvikler sig.
Hvis Alternativet balancerer lige på spærregrænsen, har venstrefløjen en interesse i at tale det lille grønne parti op i valgkampens slutspurt, så man i stedet for stemmespild kan få fire ekstra mandater på den røde banehalvdel.
De mange ubekendte faktorer i Altingets vægtede snit understreger kun, at det bliver den mest spændende og uforudsigelige valgkamp i årtier.
Facebook er de blås hjemmebane, men Mette Frederiksen er en enmandshær
Mette Frederiksen gav bolden op med en stilistisk flot og politisk samlende åbningstale
