Et desillusioneret USA går til midtvejsvalg

WASHINGTON DC – Så går det løs. Tirsdag aften går amerikanerne til midtvejsvalg. Der stemmes i samtlige 50 stater samt i District of Columbia, der er hjemstedet for hovedstaden Washington.

Kampen står ikke bare om sammensætningen af Repræsentanternes Hus og Senatet – der til sammen udgør Kongressen, USA’s lovgivende parlamentariske forsamling – men også om et hav af borgmestre og guvernørposter.

Og om end disse ikke høster lige så megen omtale i det danske, så er især guvernørstillingerne vigtige, ikke blot når det gælder ledelsen af de enkelte delstater, men også når der om to år er præsidentvalg. For guvernøren er chefen for den enkelte delstat, og når det såkaldte ”ground game” – altså den konkrete organisering og kamp om stemmerne i de enkelte stater – løber ad stablen, kan det være afgørende, hvilket parti der sidder på magten i de afgørende svingstater.

Som skrevet i vores seneste nyhedsbrev står demokraterne til at tabe kontrollen med det føderale Senat i Washington DC, Kongressens øverste kammer.

De udsigter er kun blevet mere dystre set med præsidentens partis briller. For dem, der gerne vil gå ned i de enkelte stater, er der mange glimrende interaktive politiske landkort at vælge imellem, eksempelvis dette fra Washington Posts såkaldte ’election lab’ - altså valglaboratorium, hvor man kan se, at det sandsynlige resultat her under 24 timer til afgørelsen falder, er at republikanerne vil ende med 53 mandater og demokraterne med 47.

Der skal 51 til for at danne flertal. Sandsynligheden for, at republikanerne vinder flertallet, anslås af den respekterede avis til 97 procent.

Hvor er der spænding om udfaldet?
De stater, hvor der i teorien kunne ske noget uventet, er først og fremmest Kansas (hvor demokraterne har trukket deres kandidat til fordel for en uafhængig kandidat, forretningsmanden Greg Orman, der er oppe imod den relativt upopulære mangeårige republikanske senator Pat Roberts, som beskyldes for at have svigtet sin valgkreds og hjemstat ved at flytte til hovedstaden Washington, hvor han bor i dag) samt staterne North Carolina, Arkansas, Georgia og Indiana.

I staterne Colorado og Louisiana er der også kamp om udfaldet på papiret, men kun meget få tror reelt på, at demokraterne kan vinde slaget. Washington Post har begge de to sidstnævnte stater som republikanske med 98 procents sikkerhed.

Ud af de førstnævnte stater er den mest interessante Georgia. Demokraten og veteranen Michelle Nunn har halet ind på den republikanske kandidat David Perdue i de seneste uger, og i visse lokale meningsmålinger står hun til sejr, efter at Nunn-kampagnen dygtigt har slået på en række uheldige, tidligere barske bemærkninger om outsourcing, som Perdue har serveret.

Derfor har den demokratiske kampagnekomite da også omdirigeret adskillige millioner dollar fra partiets valgbudget i staten Kentucky – der anses for tabt – netop til Georgia. Problemet for Nunn er imidlertid, at hun skal have over 50 procent af de afgivne stemmer, hvilket ser usandsynligt ud, fordi der også er en tredje kandidat i spil. Hvis der kommer en anden valgrunde i Georgia, vil den først finde sted 6. januar 2015 – og her står Perdue ifølge meningsmålingerne til sejr.

Valget mellem to onder
Imidlertid vil det være forkert at se en republikansk sejr i aften som en triumf for partiet. Gentagne målinger viser, at et flertal af vælgere nærmere ser midtvejsvalget som et valg mellem to onder – hvor republikanerne ses som det mindst ringe. Valgdeltagelsen forventes også at blive historisk lav.

Hvilket ikke har forhindret partierne i at bruge flere penge end nogensinde før ved et midtvejsvalg; fire milliarder dollar er det anslåede budget brugt i år på valgkampen. ABC News har en god og overskuelig oversigt her over de dyreste lokale valgkampagner. Den dyreste kampagne har fundet sted i North Carolina mellem demokraten Kay Hagan og republikaneren Thom Tillis - 113 millioner dollar lyder den samlede regning på.

Mest af alt – over 60 procent ifølge National Public Radio (NPR) mandag – ønsker vælgerne sig en ny Kongres, der kan ”samarbejde og finde kompromisser til gavn for vælgerne”. Det er et markant nyt signal, hvis man sammenligner med midtvejsvalget i 2010, hvor et flertal af vælgerne ønskede sig klare linjer og ideologiske markeringer, hvilket også efterfølgende kom til udtryk ved det markante valggennembrud til den dengang nye og fremadstormende Tea Party-bevægelse, der satte sig på højrefløjen i det republikanske parti.

Tea Party-bevægelsen har imidlertid mistet det meste af gejsten. De mest populære af mærkesagerne – særligt kampagnen mod højere skatter – er indoptaget i GOP. Men valgmatematikken gavner i høj grad republikanerne i år. Det skyldes, at de stater, hvor demokratiske senatorer har trukket sig eller dem, hvor der er senatsvalg – hvilket kun er en tredjedel af staterne – i altovervejende grad hælder mod republikanerne.

Amerikansk valgteknik for begyndere
Valgmatematikken ser ud som følger: I Senatet vælges er en tredjedel af pladserne hvert andet år. Senatorerne sidder i seks år.

Ved dette valg er der en demokrat på 22 ud af de 36 pladser, der står for valg. Det inkluderer tre stater, hvor senatorer er stoppet inden udløbet af valgperioden. Hertil skal lægges, at syv af de pladser, der er på valg, udspiller sig i stater, hvor den republikanske kandidat Mitt Romney vandt ved præsidentvalget i 2012. I lyset af Obamas hastigt dalende popularitet – tilslutningen til ham ligger lige over 40 procent -  gør dette midtvejsvalget nemmere for republikanerne og meget svært for demokraterne.

Konkret betyder valgmatematikken, at de demokratiske senatorer i såvel North Carolina, Louisiana og Arkansas samt Alaska alle skal genvælges, hvis demokraterne skal bevare flertallet i Senatet. Det er ikke umuligt – men det er tæt på.

North Carolinas senator Kay Hagen, der har gjort de kvindelige vælgere til centrum for sin kampagne, har de bedste chancer – hvilket forklarer de ekstremt mange penge, der er brugt her - mens mobiliseringen af de afroamerikanske vælgere vil afgøre slagets udfald for både Louisianas senator Mary Landrieu og Mark Pryor fra Arkansas.

Hertil kan man i baghovedet have det statistiske faktum, at der i over 100 år ikke har været nogen præsident, hvis parti er gået frem ved midtvejsvalget i præsidentens anden valgperiode.

Andre interessante afstemninger har temaer som mindsteløn og legalisering af marihuana. I såvel Alaska som i Washington, D.C. skal der stemmes om såkaldt ”recreational marihuana”, altså fri hash. Der er mange stater i USA, hvor marihuana er lovlig til medicinsk brug – til kræftpatienter eller til behandling af depressioner og smerter – mens fri hash for alle over 21 kun er lovliggjort i staterne Washington og Colorado.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC


Modtag Altingets gratis nyhedsbrev om amerikansk politik. Tilmeld dig her.

---

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.

annegrethe@altinget.dk