Vælgervandringer viser SVM-regeringens strategiske problem

Vælgerne er meget positive over for midterregeringer – og det brede samarbejde over midten får altid altid pæn opbakning af respondenterne i meningsmålingerne. I princippet altså.

For når vælgerne ser en midterregering materialisere sig i praksis, er begejstringen noget mindre. Så strømmer vælgerne ud af butikken til højre og venstre. Hele 7 procentpoint har forladt SVM til fordel for rød blok, mens 5,5 procentpoint af regeringspartiernes vælgere er gået over til blå blok. Det viser en ny analyse af vælgervandringer af professor ved KU Kasper Møller Hansen for Altinget.

Pia OD ude med snøren
Den absolut største enkeltbevægelse mellem partier foregår mellem S og SF, hvor SF-formand Pia Olsen Dyhr har begivet sig ud på en usædvanlig vellykket fisketur i det socialdemokratiske vælgerhav. Hele 5 procentprocent har S-formand Mette Frederiksen måttet afgive til rivalerne til venstre, og dermed fortsætter bevægelsen, der i første kvartal lød på 3,9 procentpoint. Dertil kommer et lille skvæt til Enhedslisten svarende til et enkelt mandat.

I lang tid tog Mette Frederiksen målingerne usædvanlig roligt, statsministeren havde lullet sig ind i en forestilling om, at det blot var uforpligtende målinger, og at det tabte kunne hentes ind igen på selve valgdagen.

Men det katastrofale nederlag ved EU-valget i juni understregede, at de ringe målinger sagtens kan materialisere sig i et valgresultat – og at der skal mere klassisk socialdemokratisk politik til, hvis stemmerne skal retur fra SF. Eksempelvis en lempelige regulering af pensionsalderen.

S tab til højre
S er også begyndt at tabe en smule til partierne på den nationalistiske højrefløj, DF og Danmarksdemokraterne. Ikke meget ganske vist, S afleverer et mandat til hver af de to partier, men det er alligevel værd at hold øje med for S-strategerne.

Siden 2017 er nettobevægelsen mellem S og den nationalistiske højrefløj gået socialdemokraternes vej, ikke mindst ved folketingsvalget i 2019, hvor S vandt omkring 50.000 stemmer fra DF.

Men efter et par år i regering med Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen – der i den aktuelle udgave er blød i udlændingepolitikken - har socialdemokraterne fået sværere ved at levere på den stramme udlændingepolitik, og signaturprojektet om et asylcenter i Rwanda er skudt til hjørne.

Venstres blå udfordring
Hvis S var det eneste regeringsparti med problemer, ville de politiske greb for at forbedre situationen være ret enkle. Så kunne SVM lægge snittet længere til venstre, sådan som Helle Thorning-Schmidt (S) gjorde i de sidste måneder før valget i 2015.

Men der er som bekendt også stadig et stort minus på kontoen hos Venstre, og helt efter bogen taber det klassisk borgerlige regeringsparti til den anden side.

Det er stadigvæk, Liberal Alliance, der med 1,7 procentpoint er den store aftager af Venstre-stemmer, om end tendensen er svagt nedadgående.

Inger Støjberg (DD) tager fortsat ekstra stemmer fra Venstre, men dog ikke mere end 0,7 procentpoint siden valget i 2022. Her bliver det interessant at se, om bevægelsen så småt vil begynde at gå den anden vej efter den grønne trepart blev landet.

Den tredje aftager er Konservative, der napper 0,6 procentpoint fra Venstre. Det er en my mindre end kvartalet før, så der indtil videre ikke meget, der tyder på, at den nye konservative leder Mona Juul er bedre til at kapre stemmer fra Venstre. Den tid, hvor V og K havde et fælles vælgerreservoiret er for længst forbi.

Tab til både LA og SF
Det tredje regeringsparti Moderaterne illustrerer i ét hug den samlede regerings problemer.

Lars Løkke-projektet mister 0,8 procentpoint til Alex Vanopslags LA, men Løkke mister også 0,7 procent tilsammen til SF og Radikale.

De næste aftagere af moderate vælgere er K og DD, men selv Enhedslisten får en lille slat Løkke-stemmer.

Det illustrerer, hvor forskelligartet Moderaternes vælgerbase er. Dybest set ser Moderaternes tilstand dog ud til at blive afgjort af Lars Løkkes dagsform – og hvor mange personsager og skæve meldinger a la Jon Stephensen, Mike Fonseca og Stine Bosse, partiet underholder med.

Pudser profilen
Samlet viser vælgervandringerne, at det bliver næsten umuligt at finde en nye kurs, der er til glæde for alle partier i SVM-regeringen. Det ser partierne ud til at have taget konsekvensen af, efter EU-valget er sunket ind.

Det bliver ikke den fælles ”revitalisering” af SVM, Lars Løkke efterlyste efter Moderaternes skuffende EU-valg, men derimod en afpudsning af de enkelte regeringspartiers separate profiler frem mod næste folketingsvalg. Med Mette Frederiksens pensionsmelding som det hidtil mest markante eksempel.

Alternativet på kanten og DF fremgang
Det er flugten fra de tre regeringspartier, der helt dominerer de aktuelle vælgervandringer, men der er alligevel bevægelser mellem oppositionspartierne, det også er værd at holde øje med:

Alternativet har siden valget tabt et procentpoint til Enhedslisten, SF og og Radikale. Der er ikke meget mere at give af, hvis Alternativet fortsat skal være over spærregrænsen, og hvis det lykkes Theresa Scavenius (UP) at blive opstillingsberettiget med sit nye parti, Grønne Demokrater, kan det sandsynligvis nappe nogle promiler fra Alternativet. Det risikerer at blive dødsstødet.

Konservative har næsten på decimalen samme – ret bedrøvelige - tal under det første kvartal med den nye leder Mona Juul, som partiet havde under Søren Pape Poulsen. Det er earlydays, men en hurtig fremgang med den nye leder er der i hvert fald ikke tale om.

Liberal Alliance står stadig til generøst at modtage vælgere fra hele den samspilsramte blå familie. Det bliver interessant at følge de næste målinger fra LA for at se, om partiets halvdårlige EU-valg sætter sig i målingerne.
Er det noget, LA kan ryste af sig – eller var det der, kurven knækkede for Vanopslag?

Dansk Folkeparti har haft en vis fremgang siden valget – omend der er lysår til partiets ”normale niveau” omkring 12-13 procent. De nye vælgere kommer fra Nye Borgerlige (0,7 procentpoint) og Socialdemokratiet (0,5 procentpoint).

Derimod er der ingen nettoudveksling af stemmer mellem DF og DD. Ret overraskende i betragtning af, at næsten halvdelen af Støjbergs folketingsgruppe er tidligere DF’ere.

Endelig har Enhedslisten haft en stabil fremgang siden det nedslående valgresultat i 2022. Med Pelle Dragsted som en pragmatisk leder har Enhedslisten kunnet høste 1,5 procentpoint i fremgang. Slet ikke dårligt i en situation, hvor naboen SF er den store succesfortælling.

erik@altinget.dk