V og R efter ny rapport: Regeringens EU-linje svækker Danmarks sikkerhed
FOLKEAFSTEMNING: Danmarks fravær i den forsvarspolitiske del af EU-samarbejdet får flere og flere negative konsekvenser, viser ny rapport. Venstre og Radikale vil nu presse regeringen til at forberede en folkeafstemning om forbeholdet.
Det danske forsvarsforbehold i EU vil hæmme danske sikkerhedsinteresser de kommende år.
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som blev bestilt af VLAK-regeringen sidste år.
Forsvarsforbeholdet, der kom til året efter det danske nej ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992, afskærer Danmark fra at få indflydelse på konkrete militære indsatser og initiativer i EU.
Og ifølge rapporten er konsekvenserne af det kun blevet større de seneste ti år, i takt med at det forsvarspolitiske samarbejde blandt øvrige EU-lande er blevet styrket.
Rapporten viser også, at Danmark ikke kan deltage i dele af det nye samarbejde − herunder forsvarssamarbejdet Pesco og kapacitetsudvikling inden for cybersikkerhed, hybride trusler og militær mobilitet.
Gråzonerne bliver flere
Den socialdemokratiske regering har for nyligt afvist, at en folkeafstemning om forbeholdet bliver aktuelt inden for den nærmeste fremtid, men det bør regeringen genoverveje, mener både Venstre og De Radikale.
”Der bliver stadig flere ulemper ved at have forsvarsforbeholdet, det bliver stadig svære at søge indflydelse, og gråzonerne bliver flere,” siger EU-ordfører Morten Løkkegaard (V), der tidligere på dagen har nærlæst rapporten.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviste for en måned siden over for Altinget at sende forbeholdet til afstemning med begrundelsen, at der var en risiko for, at danskerne vil stemme nej.
Den begrundelse giver Morten Løkkegaard ikke meget for.
”Det er altid en risiko, men det er jo ikke et argument for ikke at få en afstemning. Regeringen burde tage sit ansvar alvorligt og forholde sig seriøst til, hvorfor vi ikke skal have en afstemning om forsvarsforbeholdet,” siger han.
I har også siddet i regering i fire år, hvor der heller ikke kom en afstemning. Påtog I jer et ansvar?
”Ja ja, men Lars Løkke tog selv debatten op med henblik på, at vi med tiden skulle af med forbeholdet. Vi har også bestilt rapporten. Nu har vi eksperternes udsagn for, at det går i den forkerte retning i forhold til danske sikkerhedsinteresser, og det kan ingen regering sidde overhørig,” siger Morten Løkkegaard.
R: Mette F. bærer stor del af ansvaret
Radikales EU-ordfører, Jens Rohde (R), har ikke læst hele rapporten, men kalder konklusionerne for ”old news”.
”Det vidste vi jo godt. Vi skader vores egen sikkerhedsinteresser ved ikke at have en meget stærk forsvarsdimension i EU. Især i de her tider, hvor man ikke kan regne med USA, som vi har kunnet før,” siger han.
Jens Rohde ønsker ligeledes, at regeringen hurtigst muligt forbereder befolkningen på en folkeafstemning og giver heller ikke meget for argumentet om, at man kan risikere at tabe afstemningen.
Hvis der er risiko for, at befolkningen stemmer nej til en afstemning, så bærer statsministeren også en del af det ansvar, påpeger han.
”Når Mette Frederiksen går ud og kalder EU’s langsigtede budget for ”gakgak”, er hun med til at skabe et negativt bagtæppe om EU-debatten. Fortsætter hun med den retorik, så kommer hun aldrig nogensinde til at vinde en folkeafstemning om noget som helst EU-relateret. Og så gør hun sig hovedansvarlig for, at vi ikke får taget et opgør med det, der skader Danmarks sikkerhedsinteresser,” siger Jens Rohde.
Udgør ikke et stort problem
S-regeringen deler dog ikke Radikale og Venstres bekymringer.
”Rapporten bekræfter, at forsvarsforbeholdet ikke udgør et stort problem for Danmarks engagement i det brede europæiske forsvarssamarbejde. Danmark og Europa står over for et komplekst sikkerhedsbillede og en række grænseoverskridende trusler, herunder hybride trusler, desinformation, påvirkningskampagner og cyberangreb. Det er områder, der berører flere og flere aspekter af vores daglige liv og den enkelte borgers tryghed. Det både kan og skal vi forsat samarbejde om," fastslår forsvarsminister Trine Bramsen (S).
Regeringen vil dog arbejde videre med DIIS-udredningens konklusioner og har planer om at nedsætte en interministeriel arbejdsgruppe.
Dagens overblik: Kriseramt postvæsen kræver ny statsstøtte
