V: Mediefejl skal straffes hårdere
DEBAT: Visse medier kalkulerer med de helt urealistisk lave straffe for urigtig medieomtale og vælger at bringe historier, der i bedste fald krænker privatlivets fred, skriver Preben Bang Henriksen (V), der i 2016 vil have hævet straffen for mediefejl.
Af Preben Bang Henriksen (V)
Retsordfører
Lovgivning om terror og flygtninge har desværre fyldt rigeligt på retsområdet i 2015.
Jeg håber ikke, det vil gentage sig i 2016, for der er vigtige mere ”indenlandske” forhold, der også trænger sig på, og som desværre ikke har været særlig omtalt i debatten i den senere tid.
Det er derfor mit håb, at vi i 2016 har fået hævet straffene for voldtægt og samtidig har fået et samlet overblik over det aktuelle strafniveau for grov vold med henblik på en nærmere gennemgang af denne lovgivning.
Hårdere straf til medier
På det blødere område har vi længe haft behov for en revision af medieansvaret. At det koster en chefredaktør 20 dagbøder at kalde en mand for morder i avisen*, medens det indbringer 40 dages fængsel at stikke en lussing, det forekommer helt ude af trit med befolkningens retsopfattelse. Personligt vil jeg i hvert tilfælde foretrække at få lussingen!
Visse blade kalkulerer med de helt urealistisk lave straffe for urigtig medieomtale og vælger at bringe historierne vel vidende, at de i bedste fald er en krænkelse af privatlivets fred. Også erstatningsniveauerne skal gennemgås, ligesom det forhold, at de fleste mennesker pga. sagsomkostningerne står med et økonomisk minus – selv efter en vunden retssag – er helt ude af proportioner. Det var blandt andet den direkte årsag til, at "Herning-morderen” (der bare ikke var morder!), undlod at sagsøge Ekstra Bladet for erstatning.
Uligevægt mellem stat og borger
På tilsvarende vis bør fremhæves, at borgeren generelt er urimelig dårligt stillet i en strid med staten. Staten har per definition ubegrænsede økonomiske resurser til anvendelse under sagen. Kammeradvokaten, hvis honorar over for staten betyder, at han kan vælge at bruge tre til fire gange så lang tid på sagen som borgerens advokat, har uanede muligheder for sagsforberedelse og undersøgelser af administrativ praksis uden i øvrigt at skulle meddele borgeren, hvis han kommer forbi afgørelser eller praksis, der taler til borgerens fordel.
Den økonomiske uligevægt betyder blandt andet, at vi ser eksempler på, at borgere, der har vundet en sag i byretten – efter statens anke til landsretten – vælger at indgå et forlig under landsretsbehandlingen, alene begrundet i, at man ikke kan overskue at betale flere omkostninger til advokat og sagkyndig bistand. Det må i den forbindelse erindres, at de tilkendte sagsomkostninger i selv en vunden sag slet ikke dækker de reelle udgifter for borgeren ved sagens førelse. Et problem det offentlige ikke kender.
Generelt er der på det civilretlige område mange forhold, der trænger til en nærmere gennemgang, en gennemgang, der imidlertid – meget naturligt – har veget tilbage for de aktuelle problemer med flygtninge og terror. Jeg håber, at situationen i 2016 kan tillade en anden prioritering.
*) Altinget præciserer: Ekstra Bladet omtalte ikke den omtalte mand som 'morder', men som 'sigtet' for mord.
V: Ungdommen er redningen i Mellemøsten
Elberth: Blufferens guide til digital politik
