V: Ekstremister skal rammes på pengepungen
DEBAT: Radikale miljøer skal rammes på økonomien. Blandt andet ved at kontrollere de pengestrømme, der kommer fra udlandet til moskeer, og ved at sikre, at foreninger og trossamfund ikke får uberettigede skattefradrag og tilskud, skriver Britt Bager (V).
Af Britt Bager (V)
Kulturordfører og medlem af Retsudvalget
Debatten om radikalisering har fyldt meget den seneste tid. Både i pressen, på Christiansborg og over danskernes middagsborde.
Der er ingen tvivl om, at frygten for radikalisering skaber utryghed og udfordrer vores grundlæggende danske værdier. Sidste års angreb i København og Paris viser, hvad radikalisering i yderste instans kan føre til.
Samtidig understreger afsløringer i TV 2-dokumentaren ”Moskeerne bag sløret”, at vi ikke har et klart billede af, hvad der foregår bag moskeernes mure. Det er derfor afgørende, at vi forebygger og bekæmper spredningen af radikale tanker og handlemønstre med helt konkrete tiltag.
Fængselsfokus er ikke nok
Med de to lovforslag, der netop er blevet vedtaget, fokuserer regeringen på den del af indsatsen mod radikalisering, som de danske myndigheder er ansvarlige for – nemlig udveksling af oplysninger på tværs af myndighederne - og sektionering i fængslerne. Begge forslag understreger regeringens hårde kurs over for denne trussel.
Men det er ikke nok. Vi er langt fra i mål. Hvis vi for alvor skal forebygge og bekæmpe problemerne med radikalisering i det danske samfund, kan vi ikke begrænse vores fokus til fængslernes rolle og indsats. Vi er nødt til også at overveje, hvordan vi kan støtte yderligere op om indsatsen mod radikalisering. For som det er blevet endog meget tydeligt i den seneste tid, foregår radikalisering langt fra kun i og omkring fængselsmiljøet. Derfor skal vi tænke indsatsen mod radikalisering bredere end blot til de danske fængsler.
Ram dem på økonomien
Et af de steder, vi skal rette fokus mod, er økonomien. Vi skal ramme de ekstremistiske miljøer på økonomien. Vi skal først og fremmest kontrollere, at der ikke foregår svindel med dansk foreningslovgivning og deraf afledte offentlige tilskud.
Det kan vi blandt andet gøre ved at opstille en række kriterier, som foreninger og trossamfund skal leve op til, hvis de skal kunne søge offentlig støtte, låne lokaler eller opnå skattefrihed. I min optik kan et af kriterierne i reglerne sagtens være, at foreninger, der modarbejder vores demokrati, ytringsfrihed og ligestilling, ikke kan modtage offentlig støtte. Man fristes til at sige – naturligvis kan de ikke det! Foreningerne vil stadig have ret til at mødes og ytre sig, som grundloven foreskriver. Men det skal så absolut ikke ske for danske skatteborgeres penge.
Kontrol med fradrag og pengestrømme
Vi skal også sikre os, at institutioner, organisationer og foreninger ikke uberettiget får skattefradrag. Vi skal i større grad kontrollere de pengestrømme, der kommer fra udlandet - blandt andet til moskeerne. Vi skal give PET de nødvendige ressourcer til at overvåge de grupperinger, der undergraver vores demokrati og modarbejder danske værdier. Vi skal se på, om man kan fratage vielsesmyndigheden fra imamer. Det lyder som et relativt simpelt tiltag, men for imamerne er vielsesmyndigheden forbundet med en enorm autoritet.
Og så kommer vi til at se på, hvad man kan gøre i forhold til udenlandske imamer, der kommer til Danmark for at prædike had og intolerance. Vi skal have fuldstændig klarhed over, hvad vi kan gøre i forhold til at forhindre radikale imamers adgang til Danmark – men det vil naturligvis ske inden for lovgivningens rammer. Her kan vi blandt andet søge råd ved et land som Østrig, hvor man har forbudt udenlandsk finansiering af moskeer.
På kant med grundloven
Radikalisering er ikke et nyt problem. Det er et problem, vi har haft i mange år - og under skiftende regeringer. Men det skal løses – for selvom vi selvfølgelig har demokrati, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, så skal vi ikke bare sidde og kigge på, at de her holdninger spreder sig. Derfor kræver det en grundig og gennemtænkt indsats. Vi skal søge nye veje og se på, hvad der virker.
Men der er ingen nemme løsninger på svære problemer. Der skal arbejdes hurtigt, og der skal handles – ellers kan det her få meget alvorlige konsekvenser. Vi står med andre ord over for at skulle løse en ekstremt alvorlig opgave, og det blev også understreget, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede sig parat til at gå til kanten af, hvad grundloven tillader. Det er et klart signal om, at regeringen fører en nultolerancepolitik over for truslen fra radikalisering – og for at kunne bekæmpe denne trussel må vi sætte hårdt mod hårdt.
Dansk Erhverv: Ny EU-lovgivning skal frem i lyset
Cepos: Hvis det er fakta, så benægter a fakta
