Ungdomsformand peger på ny partileder efter Søren Papes død

Står det til Konservativ Ungdoms formand, Christian Vigilius, skal Mona Juul være Konservatives nye leder.

Konservativ Ungdoms formand, Christian Vigilius, peger på Mona Juul som Konservatives kommende partileder.

Det skriver Politiken.

"Sådan en som Mona Juul vil være kompetent til at tage den opgave på sig. Jeg synes, hun har vist sine evner som politiker rent parlamentarisk," siger Christian Vigilius og fortsætter:

"Hun er meget vellidt inde på Christiansborg, meget vellidt i baglandet og også blandt KU’ere."

Christian Vigilius er også hovedbestyrelsesmedlem – og han er dermed den første fra hovedbestyrelsen, der udtaler sig om, hvem han peger på som partiets nye formand.

Både Mette Abildgaard og Rasmus Jarlov har meldt ud, at de ikke går efter posten, mens Mona Juul selv endnu ikke har udtalt sig.

Ungdomsformanden understreger desuden, at Mona Juul bør varetage både rollen som partiformand og politisk leder.

{{toplink}}

Forrige artikel Det svenske flag er hejst ved Nato: Det svenske flag er hejst ved Nato: "En historisk dag" Næste artikel Regeringen vil låne og spare for at løfte Forsvaret med 50 milliarder Regeringen vil låne og spare for at løfte Forsvaret med 50 milliarder