Ugen i dansk politik: Statsministeren besøger Grønland, og SF holder landsmøde

Statsministerens skal på officielt besøg i Grønland. Social- og ældreminister Astrid Krag (S) skal i samråd om udfordringer i ældreplejen. Og Peter Hummelgaard (S) skal i samråd om fagforeningsfrihed i Danmark. Få overblikket over ugen i dansk politik. 

Velkommen til Altingets overblik over endnu en uge i dansk politik.

Her skal vi blandt andet forbi statsministerens officielle besøg i Grønland, samråd om regeringens prioriteter i psykiatrien samt et samråd om industrispionage mod danske virksomheder.

Mandag

  • Over tre dage fra mandag besøger statsminister Mette Frederiksen (S) Ilulissat i Nordgrønland. Landsstyreformand Múte B. Egede vil være vært for besøget, hvor de to blandt andet skal diskutere den aktuelle sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands angreb på Ukraine.

Efter planen skal der også diskuteres klima, grøn omstilling og uafhængighed af fossile brændstoffer. 

Tirsdag

  • Mette Frederiksen vil i løbet af tirsdagen deltage i et officielt undskyldningsarrangement. Det sker efter, at statsministeren for nylig gav en undskyldning til de såkaldte Grønlandske eksperimentbørn, som blev fjernes fra deres familier og sendt til Danmark i 1951.
  • På Slotsholmen i København er der samtidig lovbehandling af en stribe forslag, som skal til afstemning i Folketingssalen.

Blandt andet er der 2. behandling af et lovforslag, som skal gøre det muligt for efterskoler og frie fagskoler udelukkende at afholde afsluttende eksaminer i dansk og matematik.

  • Der er også 1. behandling af lovforslag fra miljøministeren om udskiftning eller nedlæggelse af fyringsanlæg.
  • Klokken 14 er der samråd i Sundhedsudvalget, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke skal redegøre for regeringens i forbindelse med den kommende 10-årsplan for psykiatrien.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Jane Heitmann (V).

  • Samtidig er der et samråd om industrispionage. Her skal både uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) forklare, hvad regeringen gør for at modarbejde udenlandsk industrispionage mod danske universiteter samt videnstunge erhvervsområder.
  • Også udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er kaldt i samråd i løbet af tirsdagen. Klokken 15:15 Vil ministeren redegøre for den humanitære situation i Afghanistan, herunder Danmarks og øvrige landes indsats i nødhjælpsarbejdet.  
  • Social- og ældreminister Astrid Krag er også i samråd, hvor hun skal redegøre for udfordringerne med deltidsansatte, som ikke kan få fuldtidsansættelse. Det er klokken 15.30. 

Onsdag

  • Onsdag efter middag er der møde Folketingssalen, hvor der er 1. behandling af to lovforslag fra indenrigs- og boligministeren.

Forslagene handler om fornyelse af bymidter og hurtigere udsættelse af lejere. Der er også 1. behandling af to lovforslag fra klima-, energi- og forsyningsministeren om vedvarende energianlæg på havet og Danmarks undergrund.

  • Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal onsdag i samråd om fagforeningsfrihed i Danmark. Ministeren skal redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at sikre reel fagforeningsfrihed i Danmark.

Samrådet er indkaldt på baggrund af en sag, hvor en VVS’er blev fyret, da han nægtede at skifte fagforening. Samrådsspørgsmålet er stillet af Hans Andersen (V).

  • En time senere skal beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd igen. Denne gang skal han redegøre for regeringens brug af Gini-koefficienten som et mål for ulighed.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Torsdag

  • Torsdag morgen er der kommunalpolitisk topmøde i Aalborg, hvor partilederne skal diskutere fremtidens velfærd. Finansminister Nicolai Wammen (S) deltager i debatten på vegne af statsminister Mette Frederiksen (S). Møderne løber over to dage.

Fredag

  • I weekenden afholder SF sit årlige landsmøde. Over tre dage gennemgår og diskuterer de delegerede partiets regnskab, partiprogram og arbejdsplan og vælger af medlemmer til landsledelse og nævn. 

,

Forrige artikel BL i brev til minister: Lovgivning kan skabe problemer for modtagelse af ukrainere BL i brev til minister: Lovgivning kan skabe problemer for modtagelse af ukrainere Næste artikel Lykketoft: Putins krig kan bringe os tættere på verdensmålene i 2030 Lykketoft: Putins krig kan bringe os tættere på verdensmålene i 2030