Udviklingsminister afviser kritik af klimabistand: “Jeg mener virkelig, at Danmark har sat barren højt”

Dansk klimahjælp til verdens fattigste lever op til det, der er aftalt.

Sådan lyder det fra udviklingsministeren, der afviser kritikken fra en række organisationer og støttepartier, som endnu engang har langet ud efter regeringen for ikke at levere på løftet om klimabistand.

Spørger man Flemming Møller Mortensen (S), mener han, at vi stolt kan vise vores bidrag til den internationale klimafinansiering frem.

“Fra regeringens side mener vi, at Danmark allerede nu efterlever aftalen,” siger han.

Tilbage på FN-klimatopmødet i 2009 aftalte verdens udviklede lande – herunder Danmark – at levere 100 milliarder dollar årligt fra 2020 til og med 2025 i klimafinansiering til verdens skrøbeligste lande. Men der er ifølge organisationer som Oxfam Ibis, Care Danmark og Folkekirkens Nødhjælp lang vej igen, før Danmark giver et passende bidrag.

Ifølge en analyse fra tænketanken Overseas Development Institute (ODI) udgør Danmarks fair andel af den aftale cirka fire milliarder kroner. Andre – herunder Oxfam Ibis – har anslået den til at være på fem milliarder, der ifølge ngo'en skal findes uden for den traditionelle udviklingsbistand.

I 2020 lød beløbet på to milliarder af udviklingsbistanden.

Siden da er tallet vokset, og med 100 millioner kroner ekstra sat af til klima på finansloven i år står det danske bidrag for 2022 til at blive 2,7 milliarder kroner, mens man i 2023 vil øge bidraget til 3,7 milliarder kroner. Penge, der tages fra den samlede pose med udviklingsbistand, som ifølge regeringen fortsat skal udgøre 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (bni). Samtidig vil regeringen mobilisere et tilsvarende beløb, sådan at den samlede klimafinansiering ligger på et sted mellem syv og otte milliarder kroner.

“Vi er meget ambitiøse, og vi har en virkelig god plan for at indfri de her mål, sådan at vi kan sige, at vi giver et meget markant bidrag til den internationale klimafinansiering,” siger Flemming Møller Mortensen.

Han henviser til en anden vurdering af, om Danmark lever op til sin fair andel. Der er tale om en rapport fra den grønne tænketank World Ressources Institute, der selv modtager dansk ulandsbistand. Den viser, at Danmark ifølge rapporten er et af de få lande, der i 2019 gav deres fair andel af de knap 80 milliarder dollar, som verdens rige lande endte med at skrabe sammen til klimabistand det år.

I anledning af den nye finanslov har Altinget fanget Flemming Møller Mortensen til en snak om det danske bidrag til klimabistand, og hvad ministeren egentlig mener, at Danmark bør give for at leve op til aftalen fra 2009.

{{toplink}}

Når klima fylder mere og mere i udviklingspolitikken, tager det så fokus fra den mere traditionelle fattigdomsbekæmpelse?

“Nej, det gør det ikke. Når vi taler klimabistand, er det parallelt med det, man tidligere ville sige var fattigdomsreducerende udviklingsbistand. Der er for mig at se ingen modsætning mellem de to, for de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne, er som regel også de steder, der er hårdest ramt af andre kriser.

Du siger, at der ikke er nogen modsætning mellem klimaproblemer og traditionel fattigdomsbekæmpelse. Men problemerne vokser sig vel stadig større i og med, at klimaforandringerne bliver større. Når nu de to ting hænger sammen, kunne det så ikke være et argument for at hæve den samlede ramme for bistanden?

“Det er jo en reel politisk diskussion om, hvor meget vi skal give i udviklingsbistand samlet set. Vi er et ud af kun fire lande i verden, der lever op til FN’s mål om at give mindst 0,7 procent af bni, så vi giver rigtig meget fra dansk side. Men jeg er da rigtig glad for, at vi på den her finanslov har fået afsat yderligere 100 millioner kroner til klima."

“Men det er vigtigt at sige, at vi udover udviklingsbistanden har andre penge med os, som gør, at vi vil kunne efterkomme vores mål om at levere mindst en procent af de 100 milliarder dollars."

"Gennem vores samarbejde med internationale udviklingsbanker og IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande, en dansk fond, der skal fremme den erhvervsmæssige udvikling i ulande, red.) er vores forventning, at vi kommer op på et samlet bidrag på mellem 7 og 8 milliarder kroner. “

Hvornår er det planen, at man skal nå op og give de her 7-8 milliarder kroner?

“Vi har sagt, at fra 2023 ventes vores klimabistand at udgøre 30 procent af udviklingsbistanden, og det er forventeligt 3,7 milliarder kroner. Heraf skal 60 procent så gå til klimatilpasning. Så lægger vi det oveni, der kommer fra udviklingsbanker og IFU samt vores nye garantiordning.”

Hvad bør Danmark egentlig ifølge Udenrigsministeriet give i klimabistand årligt, for at I lever op til Parisaftalen og de 100 milliarder dollar?

“Fra regeringens side mener vi, at Danmark allerede nu efterlever aftalen. Derudover har vi et ambitiøst mål om at give 3,7 milliarder kroner i 2023 sammen med de andre midler fra udviklingsbanker og IFU.

"Med det drej, vi laver nu med forventeligt 3,7 milliarder kroner i 2023 plus de andre midler, så lever vi op til det, der er det danske mål om at efterleve, hvad der må være vores del af de 100 milliarder dollar. Endda godt og vel. Det er et rigtig godt mål at have, men det er et endnu bedre mål at have, når man kan se, at det er realiserbart.”

Nu er der så nogen, der har vurderet, at Danmarks "fair andel" burde være fem milliarder kroner om året. Der er alligevel et stykke fra 3,7 til 5 milliarder kroner. Hvorfor er der så stor forskel?

“Det er jo derfor, jeg er glad for at sige, at det samlede danske bidrag kommer til at lægge på mellem 7 og 8 milliarder kroner. Det er ikke kun udviklingsbistand, men også vores andre engagementer."

Hvis vi tager udgangspunkt i den her finanslov, så har I fundet 100 millioner kroner ekstra til klimabistand. Og det er tredje år i træk at cirka samme beløb er blevet fundet på finansloven. Hvorfor skal man se det her forløb udspille sig år efter år, når støttepartierne gerne vil have et højere beløb, og regeringen også siger, at I gerne vil støtte klimaomstillingen i ulandene?

“Den grønne delaftale er et resultat af finanslovsforhandlingerne, og jeg er meget tilfreds med, at Danmark igen i år tilfører ekstra midler til en så vigtig dagsorden. Jeg mener virkelig, at Danmark her har sat barren højt."

"Som udviklingsminister er min ambition for årene, der kommer, at vi fra dansk side kan mobilisere yderligere finansiering, både i Danmark og ude i verden. For behovet er bare stort.” 

Nu siger du selv, at behovet er stort, og samtidig har vi fået en ny IPCC-rapport, som konstaterer, at der er brug for "drastisk handling" for at bremse klimaforandringerne. Kunne man forestille sig, at en S-ledet regering ville hæve udviklingsbistanden, hvis klimakrisen bliver ved med at vokse sig større?

“Det er en helt reel politisk diskussion af, hvor vi skal ligge henne. Jeg er virkelig glad for, at vi ligger som vi gør på minimum 0,7 procent. Vi ligger rigtigt, vi ligger virkelig flot, og vi ligger så enhver dansker kan være stolt af det niveau, vi har."

"Men jeg siger helt åbent og ærligt, at behovet er meget stort. Derfor tror jeg, at noget af det bedste, jeg kan gøre, er, at få verden til at forstå det behov og stemple seriøst og ansvarligt ind i at sikre den globale klimafinansiering.”

Du siger, at I ligger det rigtige sted lige nu. Men hvis behovet bliver ved med at vokse sig større, giver det så ikke god nok mening, at udviklingsbistanden også skal vokse sig større med tiden?

“Jo, hvis Danmark vedbliver at være et rigt land, og vores bni stiger, så sætter vi jo flere og flere penge af med tiden.”

mariemm@altinget.dk