Udviklingsbistand topper – og et enkelt modtagerland slår alle rekorder
For femte år i træk er OECD-landenes bistand til udviklingslandene for opadgående. Der gives relativt mere nødhjælp, og Ukraine sætter historisk rekord. Det forpligter, siger OECD-formand.
Der er stadig langt op til de 0,7 procent, som FN vil have, at medlemslandene giver i udviklingsbistand. Men de nyeste tal fra OECDs udviklingskomité DAC viser, at flere lande herunder Danmark har skruet op for bistanden og nødhjælpsblusset i løbet af 2023.
Bistanden fra de 32 medlemmer i DAC nåede 224 milliarder dollars sidste år, svarende til 1570 milliarder kroner. Det er en tredjedel mere, end der blev givet i 2019, og det er dermed femte år i træk, at bistanden fra OECD-landene er øget.
Humanitær bistand fylder mere
Samtidigt vokser den humanitære andel af bistanden. I 2023 udgjorde humanitære bevillinger 37,4 procent af OECD-landenes samlede udviklingsbistand.
I 2023 er det særligt krigen i Ukraine og i Gaza og på Vestbredden, som trækker opad.
Samlet set er bistanden til Ukraine vokset med ni procent siden 2022. Af de godt 140 milliarder kroner, som Ukraine modtog fra OECD landene i 2023, var en fjerdedel øremærket til nødhjælpsindsatser.
”Det placerer Ukraine som det land i verden, der har fået mest i udviklingsbistand på et enkelt år, nogensinde i historien,” sagde Carsten Staur ved præsentationen af de nye tal, som på det punkt følger tendensen fra sidste års opgørelse.
”Det er mere, end der er givet til hele det sydlige Afrika tilsammen, og det lægger et kæmpe ansvar på Ukraine for at bistanden bliver brugt så effektivt og korruptionsfrit som muligt. Det bør være en høj prioritet for alle udviklingspartnere og DAC-medlemmer,” understregede han.
I 2023 blev der er også sat markant mere af til nødhjælp i Gaza og på Vestbredden end førhen. Ud af de knap 10 milliarder kroner dertil gik lidt over halvdelen til nødhjælp. Det er en stigning i nødhjælp på 91 procent i forhold til tidligere, hvor området primært har modtaget støtte til langsigtet udvikling.
Opbakning til FN-mål efterlyses
Trods den overordnede vækst, som Carsten Staur kalder imponerende i lyset af det sikkerhedspolitiske og globale landskab, siger han, der er brug for en genbekræftelse af medlemslandenes opbakning til 0.7 målet og en mere systematisk vej mod at indfri verdensmålende i særligt de mindst udviklede lande.
”Fremadrettet har vi brug for, at donorerne skruer op for deres støtte til de fattigste og mest udsatte, særligt i de mindst udviklede lande og syd for Sahara. Vi har brug for mere fokus på indsatser, der hjælper partnerlande med at overkomme fattigdom og klimaforandringer,” lød det på pressemødet.
Også OECDs generalsekretær Mathias Cormann tager positivt imod tendensen i tallene, men understregede vigtigheden af udviklingsbistand som en vigtig, stabil og forudsigelse kilde til finansiering i udviklingslandene.
”Langvarende strukturelle udfordringer så som klimaforandringer og øgede økonomiske og sociale forskelle øger presset på udviklingslandene, så vi må bevare fokus på at hjælpe med mest udsatte lande i mål med økonomisk udvikling og vækst,” sagde han.
{{toplink}}
Den bilaterale bistand fra OECDs medlemmer til de fattigste udviklingslande var sidste år i alt på 37 milliarder dollars – en stigning på tre procent sammenlignet med sidste år hvor lcd-landenes andel af bistanden var faldet med seks procent.
Danmark tilbage blandt the big five
OECD-opgørelsen placerer igen Danmark i top fem af lande, der giver over de anbefalede 0,7 procent af BNI. Sidste år førte en teknikalitet til at Danmark ikke i første omgang ramte 0,7 målet.
Foruden Danmark er det Tyskland, Luxembourg, Norge og Sverige, der giver 0,7 procent af bni. Samlet set giver OECD-landene 0,37 procent af deres bni i udviklingsbistand. USA, Tyskland, Japan, UK og Frankrig er stadig verdens største bistandsdonorer målt i kroner.
Flygtningeudgifter falder men er stadig til diskussion
I alt er OECD landene udviklingsbistand øget med 1,8 procent i 2023. Hvis man ser på udviklingsbistanden, uden at tælle de penge med, som OECD-landene bruger på flygtningemodtagelse i deres egne lande, er det samlede beløb vokset med 3,2 procent siden 2022.
Den del af bistanden som OECD-landene anvender på flygtningemodtagelse i egne lande er nemlig faldet med seks procent sammenlignet med foregående år, og udgør nu 13,8 procent af det beløb, der opgøres som udviklingsbistand.
På præsentationen understregede OECD formanden dog at omfanget af flygtningeudgifter i donorlandene kun kan og bør betragtes som en lille delmængde af de flygtningeomkostninger, der er i flygtninges nærområder.
{{toplink}}
Danmark bevilgede mandag yderligere 100 millioner kroner i nødhjælp til Sudan, hvor op imod ni millioner mennesker er drevet på flugt af en væbnet konflikt ud mellem Sudans regeringshær og den paramilitære oprørsgruppe Rapid Support Forces. Konflikten har på kort tid udviklet sig til det, en række internationale organisationer kalder verdens største fordrivelseskrise. Krisen har medført massive ødelæggelser af infrastruktur og overgreb på civile, herunder udbredt vold og overgreb mod kvinder. 25 millioner mennesker har akut behov for livreddende nødhjælp.
Et år efter grønlandsk tale: Aki-Matilda Høegh-Dam hyrer privat firma til at oversætte rigsfællesskabsdebat
Ny aftale på plads: Disse universiteter skal skære mest ned på studiepladser
