Udenrigsministeriet udpeger ny FN-ambassadør i Genève

Ib Petersen bliver ny ambassadør for Danmarks Faste Mission ved FN i Genève fra 1. november.

Efter tre år i New York skifter Ib Petersen posten som undergeneralsekretær ved FN's befolkningsorganisation, UNFPA, ud med en ambassadørpost i FN-missionen i Genève.

Det bekræfter Petersen på Linkedin.

Ambassadøren kommer dermed til at sidde i Genève i perioden 2025-2026, hvor Danmark kandiderer til en plads i FN's Sikkerhedsråd. 

Petersen er tidligere ambassadør ved Danmarks FN-mission i New York og var før da direktør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet. Han sad som centerchef for Udenrigsministeriets borgerservice og kommunikation under den første del af coronapandemien.

Den nye FN-ambassadør afløser Erik Brøgger Rasmussen, der til oktober starter som ny administrerende direktør i DBU.

{{toplink}}

Forrige artikel Alm. Brand finder ny investeringsdirektør med fortid i Nationalbanken og Finansministeriet Alm. Brand finder ny investeringsdirektør med fortid i Nationalbanken og Finansministeriet Næste artikel DR-chef bliver ny direktør i Uddannelses- og Forskningsministeriet DR-chef bliver ny direktør i Uddannelses- og Forskningsministeriet