Forening: Stop med at tale forbrugerne efter munden
DEBAT: Indkøbsturen i Netto er blevet et velgørenhedsarrangement, hvor den postmaterielle borger køber aflad for benzinslugeren i garagen. Men det sker på et uoplyst grundlag, hvor følelser betyder mere end fakta, mener formand i Tværfagligt Fødevareforum, Marie-Louise Thøgersen.
Af Marie-Louise Thøgersen
Formand i Tværfagligt Fødevareforum
2016 har indtil videre stået i fødevarepolitikkens tegn.
Vi har afsat en fødevareminister, diskuteret gylle og gjort det sværere at finde buræg end safran i de danske supermarkeder.
Mediernes store opmærksomhed på fødevarepolitik skyldes, at miljø- og fødevarepolitik berører os alle, og at det er fyldt med komplekser, kontroverser og konflikter.
Alt tyder derfor på, at også resten af 2016 vil komme til at handle om fødevarepolitik. Forhåbentligt på et mere oplyst grundlag end hidtil.
Til kamp mod populistisk fødevarepolitik
Sommerens debat om buræg står som et klart eksempel på den forsimplede fødevaredebat.
Først valgte Lidl at udfase buræg i deres butikker, derefter fulgte Coop, Dansk Supermarked, Aldi og senest Rema 1000 trop.
Supermarkederne fjerner buræggene fra køledisken i håbet om at fremstå som de etisk korrekte, der tager ansvar for dyrevelfærden, og derigennem blive kundernes favorit.
Forbrugerne jubler, Dyrenes Beskyttelse jubler, Dan Jørgensen (S) jubler, og Alternativet jubler. Men ellers er politikerne stille. Bomstille. Organisationerne er stille. Selv Danæg er stille.
Den gængse opfattelse er, at buræg er lig dårlig dyrevelfærd, og ingen aktør tør sætte sig imod den – det giver nemlig dårlige meningsmålinger, dårligt image og dårlige salgstal.
Men faktum er, hvis man skal tro den internationale forskning på området, at burhønsene langt fra har den dårligste dyrevelfærd. Det ved relevante politikere, organisationer og virksomheder nok også godt, men i stedet for at bringe fakta på banen, taler de forbrugernes opfattelse efter munden i håbet om at tilfredsstille dem og dermed få stemmer, støtte og profit.
Det er til stor skade for samfundet, hvor populistiske løsninger vælges over de fagligt korrekte. Kun én enkelt professor fra Københavns Universitet, Peter Sandøe, turde sætte sig op imod hetzen mod buræg blandt andet efter, at foreningen Tværfagligt Fødevareforum satte fokus på emnet allerede i april.
Ingen beslutning er et quick fix
Et andet eksempel er økologi, hvor samtlige politiske partier, organisationer og virksomheder er varme tilhængere.
Alle ønsker at forøge statsstøtten, forbruget og produktionen af økologiske fødevarer. Forbrugerne er ellevilde.
Desværre forklarer ingen, at ethvert politisk valg er et trade-off. De glemmer at forklare, at mere støtte til økologi betyder et mere statsstøttet landbrug, et større klimaaftryk, øget belastning af jordens begrænsede ressourcer og dyrere fødevarer. Fordelene ved økologi er på den anden side et bedre regionalt miljø, ingen brug af pesticider og ofte bedre dyrevelfærd.
Det er et politisk valg, der skal tages. Men befolkningen bør vide, at ingen beslutning er et quick fix.
Fødevaredebatten som værdipolitisk slagmark
Disse to eksempler på den alt for forsimplede fødevaredebat viser, at der er brug for at reformere måden, hvorpå vi debatterer, tænker og regulerer den danske fødevareproduktion.
Vi har brug for aktører, der står ved deres til- og fravalg og tør sætte sig op imod Østerbro-diskursen og den politiske korrekthed. I dag baseres den politiske regulering af fødevarer på følelser frem for fakta, og det er blevet en værdipolitisk slagmark.
Samtidig er indkøbsturen i Netto blevet et velgørenhedsarrangement, hvor den postmaterielle borger køber aflad for den store benzinsluger af en Volkswagen og de mange weekendture til London. Desværre oftest på et uoplyst grundlag.
Vi har brug for nye aktører, der ikke reproducerer eksisterende opfattelser, men tør tro på en langsigtet, faktabaseret og holdbar fødevarepolitisk regulering til gavn for landbruget, naturen og samfundet.
Det er, hvad vi arbejder for i Tværfagligt Fødevareforum.
Patientforeningen: Stop sløseri med vores data
EL: Skrantende dagblade skal ikke trække DR med i faldet
