TV 2 Nyhederne udvider chefredaktionen

Michael Nørgaard og Jon Hasselbalch Mikkelsen er de nye chefredaktører hos TV 2 Nyhederne. Anne Mette Svane er blevet forfremmet til souschef og stedfortræder for nyhedsdirektør Ulla Pors Nielsen.

TV 2 Nyhederne har annonceret, at Michael Nørgaard og Jon Hasselbalch Mikkelsen tiltræder som nye chefredaktører fra 1. august.

Samtidig forfremmes Anne Mette Svane til ny souschef og stedfortræder for nyhedsdirektør Ulla Pors Nielsen.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

"For at holde førertrøjen i det danske nyhedsbillede har jeg nu sammensat en ny chefredaktion, som skal understøtte vores strategiske retning i fremtiden," siger Ulla Pors Nielsen.

Ændringerne i chefredaktionen følger efter, at Jakob Kwon forlader sin stilling som souschef og nyhedschef på TV 2 for at blive administrerende direktør for Ritzau fra september. Tidligere på året skiftede Thomas Funding til Jyllands-Posten.

Forrige artikel Skatteministeriet ansætter ny pressechef Skatteministeriet ansætter ny pressechef Næste artikel Direktør i Danmarks Underholdningsorkester stopper efter afsløringer om krænkende adfærd Direktør i Danmarks Underholdningsorkester stopper efter afsløringer om krænkende adfærd