Tusk på Brexit-pressemøde: Vi savner jer allerede

Donald Tusk ved onsdagens pressemøde som følge af at Brexit-processen er sat i gang. (29. marts 2017.)

FARVEL: Der er ingen grund til at lade, som om det er en god dag, sagde formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, efter at Storbritannien har igangsat Brexit-processen.

Onsdag middag fik Donald Tusk overrakt et seks sider langt dokument fra den britiske repræsentation i Bruxelles, som udløste den såkaldte artikel 50.

Det betyder, at Storbritannien nu officielt har igangsat processen om at melde sig ud af EU, så der om to år, når forhandlingerne skal være overstået, kun er 27 medlemsstater i stedet for 28 i dag.

"Det er vigtigt at slå fast, at ingenting ændrer sig efter i dag. EU-lov vil stadig gælde, indtil forhandlingerne er overstået," lyder det fra formand Donald Tusk på pressemødet, der tilføjer at han vil savne Storbritannien i fællesskabet.

"Hvad kan jeg sige? Vi kommer til at savne jer. Tak og farvel."

Se pressemødet ovenfor.

Forrige artikel Storbritannien har afleveret udmeldelsen: Brexit er officielt i gang Storbritannien har afleveret udmeldelsen: Brexit er officielt i gang Næste artikel Flertal i Folketinget beskylder Esben Lunde for at lyve Flertal i Folketinget beskylder Esben Lunde for at lyve