Tuborgfondets bestyrelse får tre nye medlemmer og en ny forperson

Ida Mosegaard Schiellerup, Camilla Wang og Morten Skovdal bliver medlemmer af Tuborgfondets bestyrelse, og Trine Nielsen overtager posten som forperson. De skal sammen med den øvrige bestyrelse understøtte Tuborgfondets mål om at støtte unges drømme om en bæredygtig fremtid.

Ida Mosegaard Schiellerup, Camilla Wang og Morten Skovdal bliver medlemmer af Tuborgfondets bestyrelse.

Det oplyser Tuborgfondet i en pressemeddelelse.

Majken Schultz, der er forperson i Carlsbergfondets bestyrelse, som udpeger Tuborgfondets bestyrelse, udtaler:

”Det er en stor fornøjelse at byde Ida, Camilla og Morten velkommen i Tuborgfondets bestyrelse. De har alle tre stor erfaring, stærk viden om unge og et klart blik for Tuborgfondets strategiske indsatsområder.”

De tre nye bestyrelsesmedlemmer skal understøtte Tuborgfondets mål om at støtte unge i at ”udleve deres drømme om en håbefuld og bæredygtig fremtid.”

Ida Mosegaard Schiellerup er ESG- og bæredygtighedsanalytiker i PensionDanmark, Camilla Wang er rektor på Professionshøjskolen Absalon og Morten Skovdal er professor på Københavns Universitet.

De er alle udpeget efter en åben rekrutteringsproces med 691 ansøgere.

Samtidig bliver Trine Nielsen forperson i Tuborgfondets bestyrelse, da Anne-Marie Skov fratræder som forperson som følge af 70-årsgrænsen.

De tre nye bestyrelsesmedlemmer og den nye forperson tiltræder 1. december.

{{toplink}}

Forrige artikel FOA's forbundsformand genvalgt ved kongres FOA's forbundsformand genvalgt ved kongres Næste artikel Mia Wagner vil stille op til folketingsvalget Mia Wagner vil stille op til folketingsvalget