Trine Bramsen vil gøre op med vold mod kvinder: “Jeg har et ansvar som minister for at bruge min stemme og sætte ind”

Der gik ikke mange dage, fra Trine Bramsen (S) blev ligestillingsminister, til hun meldte klart ud:

Der er brug for et opgør med vold mod kvinder i Danmark, hvis vi skal komme tættere på ligestilling i Danmark.

Meldingen kom få dage efter mordet på den unge kvinde Mia Skadhauge Stevn, der forsvandt efter en bytur i Aalborg.

“Vi taler om kvinder, der er blevet dræbt, fordi de er kvinder! Vi har et problem, Danmark!” skrev hun på Facebook.

Seks uger senere har Altinget fanget Trine Bramsen, mens hun er til FN’s kvindekommission i New York.

Her har ingen kommenteret den bemærkelsesværdige kombination af resortområde, Trine Bramsen har som minister for transport og ligestilling. En kombination, der for embedsmændene i ligestillingsafdelingen har medført endnu en flytning, efter de inden for få år har været tilknyttet blandt andet ministerierne for beskæftigelse, fiskeri og fødevarer. 

En kombination, der ved Trine Bramsens udnævnelse fik tidligere ligestillingsministre og ligestillingsorganisationer til at kalde området for en "vandrepokal" og en "kastebold".  

Det er dog ikke en debat, socialdemokraten vil bruge sin tid på. 

“Ved du hvad, jeg har travlt med at lave ligestillingspolitik, og jeg synes faktisk, at det er vigtigere end at diskutere organisering,” siger Trine Bramsen. 

Her står opgøret med vold mod kvinder højt på listen.

Det taler nemlig ifølge ligestillingsministeren ind i en ambition om at ændre en række grundlæggende strukturer for kvinder i Danmark.

Ifølge Trine Bramsen har regeringen taget de første spadestik med øremærket barsel til mænd og måltal for kvinder i bestyrelser – men der er stadig et stykke vej endnu.

“Vi bliver nødt til at ændre strukturerne, hvis vil ændre kulturerne. Jeg tror på, at det er de strukturelle ændringer, der sætter øget fokus på ligestilling og reelt skaber ændringer i samfundet,” siger hun.

{{toplink}}

Ulønnet omsorgsarbejde

Ifølge UN Women, værten for Kvindekommissionen, er ligestilling mellem kønnene afgørende for at kunne levere på verdensmålene i 2030. 

Ligestillingen har sit eget, dedikerede verdensmål – nummer 5 – der ligesom de øvrige mål har en række delmål. 

Et af dem handler om at fordele de huslige pligter ligeligt samt at værdisætte det ulønnede arbejde, kvinder traditionelt set og stadig udfører i hjemmet. 

Det er en debat, som den feministiske debattør Emma Holten også har rejst i Altingets spalter. Ifølge hende tager de nuværende økonomiske modeller ikke højde for værdien af omsorgsarbejde i hjemmet.

Spørger man Trine Bramsen, skal man bestemt være opmærksom på den skæve fordeling af omsorgsarbejdet mellem mænd og kvinder.

“Der er mange gode eksempler på, hvor meget ulønnet arbejde, der laves af kvinder. Det skal vi være opmærksomme på og turde tage de strukturelle skridt, der reelt kan skabe ændringer i samfundet.”

Hvad er det for nogle strukturelle skridt, som du vil tage?

“Jeg mener, at barselsorloven er en af de vigtigste skridt, man kan tage. Så kommer jeg selvfølgelig til at være åben over for andre gode ideer, der måtte være. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi lige har taget et af de største skridt, vi kan tage.”

Så der er ikke noget, i selv har på tegnebrættet som næste skridt?

“Selvfølgelig er der overvejelser. Men nej, der er ikke store lovændringer på vej i forhold til, hvordan man deler arbejdet hjemme.”

Kvinder og klima

Temaet på Kvindekommissionen er i år kvinder og pigers rolle i kampen for at redde klimaet. 

“Det har faktisk en positiv effekt at give piger og kvinder flere rettigheder, da det er med til at sætte en dæmper på klimaudfordringerne,” siger ministeren. 

Hun fremhæver, at kvinder verden over bliver hårdt ramt af klimaforandringer, og det derfor er vigtigt at sikre deres rettigheder, så kvinder også bliver en central del af løsningen på klimaudfordringerne. Her skal Danmark træde til som foregangsland, understreger Trine Bramsen.

“Det handler om at få vores danske perspektiv ud i verden, især for at få kvinder til at deltage i den teknologiske udvikling. Ellers kan ligestillingen risikere at komme under pres.”

En forpligtende handleplan

Når det kommer til konkrete tiltag, er det dog mærkesagen om vold mod kvinder, der fylder lige nu, hvor man er i gang med at udforme en forpligtende handleplan på området.

Hvorfor er vold mod kvinder den første problematik, du har valgt at markere dig på som ligestillingsminister?

“40.000 kvinder udsættes for vold hvert eneste år. Det kan vi ikke lukke øjnene for, og vi har et ansvar over for de kvinder. Som minister har jeg et ansvar ved at bruge den stemme, jeg nu har, og finde bedre metoder til at tage hånd om problemet.”

Du har meldt ud, at du gerne vil lave en national handleplan på området. Hvordan skal en national handleplan gøre op med problemstillingen?

“Det handler om flere ting. Det handler om at sikre, at der er hjælp til de kvinder, der er udsat for vold. Men det er lige så vigtigt at forebygge volden og få øje på risikoparametrene tidligt. Så den kommer til at indeholde begge perspektiver.”

Hvordan sikrer man, at handleplanen rent faktisk fører til en ændring og ikke bare bliver flotte ord på et stykke papir?

“Det gør man ved at sikre, at det bliver en god handlingsplan.”

“Derfor har jeg lige nu inviteret alle relevante organisationer ind, så de kan give deres perspektiver. Vi kommer også til at hente erfaringer i andre lande, der er længere med dagsordenen, end Danmark er. For du har ret i, at det her skal gøres ordentligt. Det er vigtigt, at det ikke bare er en handleplan, som jeg skribler ned på papir i næste uge, uden at den er forpligtende. Al den viden, der er på området, skal være fundamentet for handleplanen.”

Hvilke centrale inputs har du fået fra organisationer og andre lande indtil videre?

“Det er vigtigt at have fokus på voldsudøvere og deres adfærd. Vi har desværre set i Danmark i starten af året, at der er en, der nu har dræbt kone nummer to. Selvfølgelig skal vi have fokus på hjælp til kvinderne, men hvis vi for alvor vil have sat en kile ind, så bliver vi også nødt til at stoppe den adfærd, der fører til vold og i værste fald partnerdrab.”

Mange af de lovændringer, som regeringen har fremhævet som vigtige for ligestillingen, er nogle, som den har været tvunget til at handle på. Det har enten været fra EU’s side, efter pres fra MeToo-bølgen eller fra arbejdsmarkedets parter. Det kan virke for nogle som om, at regeringen skal trækkes til truget. Hvordan kan det være?

“Det er jeg faktisk uenig i. Jeg har været med, helt fra da vi ændrede lovgivningen i forhold til hævnporno, da vi forbød psykisk vold og lavede den samtykkebaserede lovgivning. Det er ikke noget, der er kommet udefra, og det er nogle af de allervigtigste skridt, der er taget i forhold til at ændre kvindens status i samfundet og have opmærksomhed på, at der er uligheder.”

Hvilke initiativer har du selv i skuffen i det næste års tid, inden der er valg?

“Jeg skal tage fat om vold mod kvinder, og der er også andre initiativer, som jeg vil komme tilbage til.”

 

mariemm@altinget.dk