Tre store klimaspørgsmål venter i det nye år
Morten Øyen | |
Print
Fra EU, Folketinget og en ekspertgruppe vil der i de næste måneder komme svar på helt afgørende spørgsmål for dansk klimapolitik. Altinget giver en overflyvning.
SVM-regeringen blev født i skyggen af krig i Ukraine, gaseksplosioner i Østersøen, energikrise og inflation.
Det er måske ikke så mærkeligt, at klimapolitikken gled lidt i baggrunden i regeringens første år, men på tærsklen til år to tegner sig tre store spørgsmål, som kan vende op og ned på dansk klimapolitik.
Altinget giver et overblik.
Er det nu EU overhaler Danmark?
Nogle vil sige, at det allerede er sket, men EU kan snart for alvor give Danmark baghjul i klimapolitikken.
I første kvartal af året skal EU-Kommissionen nemlig komme med forslag til, hvor meget hele EU skal have reduceret klimaaftrykket med i 2040.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har allerede skrevet til ordførere, at det bør være en ”prioriteret sag for Folketinget i 2024”.
Og det kan man godt forstå. EU’s eget klimaråd har anbefalet, at målet skal hedde 90-95 procent reduktion i 2040. Og EU’s nye hollandske klimakommissær har lovet, at det er et mål, som han vil arbejde for.
Det kommer næppe til at ske uden stor og langstrakt kamp, men skulle det blive vedtaget, vil det kræve en kraftig acceleration af klimaindsatsen i Europa.
Og man behøver næppe den store lommeregner for at gennemskue, at et rigt land som Danmark så godt kan begynde at forberede sig på at skulle sigte efter et mål om klimaneutralitet allerede omkring 2040.
Giver regeringen en kold skulder til Klimarådet?
Klimaloven gør Klimarådet til en slags vagthund, der skal være efter regeringen og den førte klimapolitik.
Og det er den, når det kommer til at nå 2025-klimamålet om at reducere CO2-udslippet med 50-54 procent sammenlignet med 1990, og som regeringen endnu ikke har landet en aftale om.
Ifølge Klimarådet mangler der som minimum to millioner ton CO2-reduktioner, men det anerkender regeringen ikke, som i stedet holder fast i, at målet er snublende nært.
Det kan hurtigt blive en diskussion om regnemetoder, men tilbage står spørgsmålet, om partierne vil og kan presse regeringen til at indrette sig efter Klimarådets kritik. Eller om klimavagthunden også får en kold skulder af Folketinget?
Det bliver vi klogere på, når forhandlingerne om kort tid fortsætter, om vejen til at indfri det første klimamål efter klimaloven og det ambitiøse 70 procents mål i 2030 blev vedtaget af et meget stort flertal i Folketinget.
Efter kun at have spillet ud med et udskældt krav om at hælde flere såkaldte grønne brændstoffer i benzin og diesel, har regeringen nu også blandt andet en højere dieselafgift og et tilskud til at reducere metanudslippet fra køer på forhandlingsbordet.
Får landbruget en klimaafgift?
”Igen og igen og…”, synger Aarhus-bandet Nephew.
Måske har det hit også været på anlægget hos Aarhus-professor Michael Svarer, der i spidsen for den grønne ekspertgruppe igen og igen har udskudt anbefalingerne til en ny CO2-afgift på landbruget.
Ifølge kommissoriet skulle ekspertgruppen have afleveret de sidste anbefalinger i efteråret 2022.
Nu viser kalenderen 2024, men nu skulle den altså være god nok: Anbefalingerne forventes at komme lige op til vinterferien i februar. Med opdaterede tal for lavbundsjorder og det hele.
En CO2-afgift på landbruget vil – også internationalt – være et nybrud og vurderes at være afgørende for at nå 70 procents målet og et senere mål om klimaneutralitet. Samtidig er dansk landbrug allerede hårdt presset, ligesom selve ideen om at klimabeskatte landbruget er politisk betændt for mindst et af regeringspartierne.
Derfor er det en meget ventet rapport med anbefalinger, muligheder og begrænsninger, som Michael Svarer og hans ekspertkollegaer snart kommer med.
Hvornår en politisk aftale om en CO2-afgift på landbruget lander trækker dog ud.
Regeringen har nemlig allerede planlagt, at der først skal være en ny slags trepartsforhandling mellem regeringen, landbruget, grønne organisationer og dele af fagbevægelsen, som først ventes at være færdig til sommer.
Landbruget må holde vejret lidt endnu.
{{toplink}}
Nordens erfarne monarker talte alle om sprængfarlig politik – men hvad gør næste generation?
Tre grunde til at 2024 kan slå nye skår i forholdet mellem fagbevægelsen og SVM-regeringen
