Transportministeriet skal have ny pressechef

Jesper Damm Olsen er med den nye transportministers tiltræden blevet flyttet til en stilling som kommunikationsmedarbejder i Trafikstyrelsen. Dermed skal Transportministeriet finde ny pressechef.

Transportministeriet har indledt jagten på en ny pressechef. Det sker efter, at den nu forhenværende pressechef, Jesper Damm Olsen, fra 1. september er blevet flyttet til en stilling som kommunikationsmedarbejder i Trafikstyrelsens direktionssekretariat. Pressemedarbejder Jan Thane bliver dog i ministeriet. Derudover arbejder man på at ansætte endnu en særlig rådgiver ved siden af den nuværende Thomas Nystrøm, der med ministerrokaden overtog tjansen efter John Iversen. Ifølge Altinget.dks oplysninger overvejer man desuden at opgradere yderligere på pressefronten med endnu en pressemedarbejder. Se jobopslaget her.
Forrige artikel Pausens mester Jelved hyldet ved 70 år Næste artikel Information sætter nyt hold