Trads: Finansminister Kristian Thulesen Dahl …
Kommentar
David Trads | |
Print
KLUMME: Kristian Thulesen Dahl har sikret sig så stor magt, at han stort set selv kan bestemme, hvor langt han vil udnytte den, skriver David Trads.
Historien om Dansk Folkeparti begynder med et kollaps – nemlig Fremskridtspartiets tragiske landsmøde i Aarhus i oktober 1995:
"Gå hjem, din sure mokke," råbte en delegeret af Pia Kjærsgaard, dengang partileder, mens salen buhede af hende.
Pølsemanden Kristen Poulsgaard, en af 1980'ernes og 1990'ernes mest karismatiske politikere, blev så edderspændt rasende på Kristian Thulesen Dahl, formand for Fremskridtspartiets Ungdom, at han legendarisk kaldte ham en 'tøsedreng':
"Jeg kan godt herfra spå Kristian Dahl en meget, meget kort fremtid i dansk politik," skreg han fra talerstolen.
DF opstår
Allerede på vej hjem til Gentofte besluttede Kjærsgaard sig for, at Cirkus Fremskridtspartiet var slut; hun meldte sig ud; og sammen med de fire dygtigste, hun kendte, stiftede hun et nyt parti:
Dansk Folkeparti kom til verden 6. oktober 1995 på et velbesøgt pressemøde på Christiansborg. Pia Kjærsgaard førte ordet, da hun meddelte, at det danske skulle i højsædet – for partiets vigtigste formål var modstanden mod indvandring og mod den Europæiske Union. Lige bag hende stod den 25-årige Thulesen Dahl og nikkede.
And the rest is history … som man siger!
Ud af Fremskridtspartiets kollaps rejste sig den største succes, som et nyt parti har fået i Danmark, siden Radikale blev stiftet i 1905. Dansk Folkepartis tre centrale budskaber – dybest set ud med udlændingene, ned med EU og flere penge til syge og gamle danskere – står så stærkt, at partiet under den seneste valgkamp bare kunne sige 'Du ved, hvad vi står for'.
Historisk triumf
Folketingsvalget i år blev en historisk triumf for det parti, som Poul Nyrup Rasmussen i sin tid stemplede som 'ikke-stuerent', og som Uffe Ellemann-Jensen kaldte 'modbydeligt'. Dengang, da de udsagn blev fremsagt, var Socialdemokraterne 15 gange så store som Dansk Folkeparti og Venstre 10 gange så store – og ingen, absolut ingen, forudså den situation, vi nu står i:
Kristian Thulesen Dahl – som for 20 år siden blev spået en kort karriere i politik – er nu klart og med afstand dansk politiks stærkeste mand. 'Tøsedrengen' har sikret sig så stor magt, at han stort set selv kan bestemme, hvor langt han vil udnytte den. Om et øjeblik er der stor sandsynlighed for, at partiformanden skifter sin titel ud med en af de fornemmeste:
Finansminister Kristian Thulesen Dahl.
Efter valgtriumfen, hvor partiet næsten blev fordoblet, og hvor det blev det største i blå blok, er verden nemlig vendt op og ned. Det er ganske vist Venstres Lars Løkke Rasmussen, der står til at blive statsminister, men alle ved, at det er Thulesen Dahl, som er den dominerende kraft – uanset om han vælger at gå med i regering eller bliver udenfor.
Går DF i regering?
En del tyder på, at det er mest sandsynligt, at han vælger at gå med. Det er i hvert fald åbenlyst, at de forhandlinger, der i disse dage foregår – de formelle på Christiansborg og de uformelle udenfor – er reelle og ikke bare for syns skyld. Løkke og Thulesen Dahl, som i dag er Folketingets mest erfarne forhandlere, kan nå sammen, hvis de vil, lyder vurderingen.
Hvis Dansk Folkeparti går i regering, vil det også være en europæisk triumf for højrepopulismen. Intet andet sted i EU er det lykkedes for partier, der ideologisk minder om dem, at opnå så stor indflydelse. Franske Front National og engelske UKIP, som begge er mere ekstreme, men dog samme retning, er aldrig nået så langt – og selv om Fremskrittspartiet sidder i regering i Norge, så er det ikke med tilnærmelsesvis samme styrke.
Thulesen Dahl vil, hvis han vælger at gå i regering, være den første danske partileder for et nyt parti i over et hundrede år, som opnår så stor indflydelse. Magtens åg er tæt på – men Thulesen Dahl er ingen Villy Søvndal eller Annette Vilhelmsen, hvis han går efter regeringsdeltagelse. Han er i en klasse for sig.
David Trads skriver klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Cordua: Bliver det et gustent gensyn med 1973?
Trads: Svage Løkke forhandler regering uden autoritet
