Torsten Gejl vinder Dialogprisen

Dette års vinder af Dialogprisen er folketingsmedlem for Alternativet Torsten Gejl. Prisen blev uddelt lørdag på Folkemødet.

Dette års vinder af Dialogprisen er folketingsmedlem for Alternativet, Torsten Gejl. Prisen gives til hvert år på Folkemødet til den politiker, der bedst forstår samtalens kunst.

Det skriver Foreningen Folkemødet i en pressemeddelelse. 

Baggrunden for nomineringen af Torsten Gejl var ifølge foreningen hans "evige engagement, der får ham til at stille sig til rådighed og går i dialog med både medier, befolkningen og sine kollegaer".

Gejl har i en længere periode udgjort en enmandshær for Alternativet på Christiansborg, hvor han som partiets eneste folketingsmedlem formåede at blive en del af flere politiske aftaler.

Under og op til det netop overståede Folkemøde var det muligt for gæster og borgere at afgive en stemme. De øvrige nominerende var Bjørn Brandenborg (S), Morten Løkkegaard (V), Karina Vincentz (Nyt Odsherred) samt Alex Vanopslagh (LA) og Rosa Lund (EL) som duo.

Af tidligere vindere findes blandt andet Marie Stærke (S) i 2022, Aaja Chemnitz Larsen (IA) i 2021 og Christina Krzyrosiak Hansen (S) i 2019.

Dialogprisen er skabt af Foreningen Folkemødet, Lead Agency, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Dansk Ungdomsfællesråd (DUF).

{{toplink}}

Forrige artikel Mindeord: Mette Gjerskov var en principfast og folkelig akademiker med et stort solidarisk hjerte Mindeord: Mette Gjerskov var en principfast og folkelig akademiker med et stort solidarisk hjerte Næste artikel Ung socialdemokrat vinder DM i Debat Ung socialdemokrat vinder DM i Debat