Topmøde: Macron øjner chancen for at slå et slag for det franske Europa
Den franske præsident vil bruge et stort opslået EU-topmøde til at tale for mere fælles gæld og mere europæisk selvstændighed. Men han møder modstand.
BRUXELLES: Versailles. Slottet med de 2.300 værelser, hvor solkongen Ludvig XIV installerede regeringen og det franske hof i 1682, og Ludvig XVI og Marie-Antoinette hundrede år senere huserede som det sidste royale franske islæt, kommer torsdag og fredag til at agere den dramatiske baggrund for et møde blandt EU’s chefer på et afgørende tidspunkt i samarbejdets historie.
For de 27 ledere er det muligheden for at gøre brættet op for et EU på vej ud af en pandemi med forreste fod plantet direkte ned i en ny krise forårsaget af Rusland.
For franskmændene bliver det også set som en mulighed for at give Unionen et skub i fransk retning.
Allerede inden Ruslands invasion af Ukraine hijackede dagsordenen, var det meningen, at forsvar og det, der i EU-jargonen omtales som strategisk autonomi, skulle stå centralt på mødet. Begrebet dækker over Europas evne til at gøre sig mindre afhængig af omverdenen og er en stor prioritet for præsident Emmanuel Macron, der pt. varetager EU-formandskabet.
Udspillet til den såkaldte Versailles-erklæring, der skal komme ud af de to dages møder, er da også ”meget fransk”, finder nogle diplomater fra mere frihandelsorienterede lande. De håber på en bedre balance mellem et legitimt ønske om et Europa, der er mindre sårbar over for resten af verdens omskiftelighed, og risikoen for at ende for langt over mod en Trump-lignende ”Europe First”-tilgang.
Her vil der være et forsøg på at tone lidt ned for den franske iver over for alt, der handler om europæisk suverænitet, defensive handelsinstrumenter, begrænsninger på udenlandske investeringer og adgang til udbud, så det ikke virker, som om Europa er på vej til at lukke sig helt om sig selv.
Vil låne flere penge
Samtidig er der heftige forlydender fra Paris om, at Macron vil forsøge at skabe opbakning til, at de 27 EU-lande i fællesskab skal gå på lånemarkederne for at rejse penge til at finansiere de omkostninger, som krigen i Ukraine fører med sig.
Ingen forventer nogen form for afklaring på det kontroversielle spørgsmål. Men bare det, at franskmændene lufter som en mulighed, at penge til opgradering af forsvar og energisystemer i lyset af den russiske aggression skal komme fra nye fælles lån, får folk til at løfte øjenbrynene. Særligt i lyset af, at de 5.600 milliarder kroner, som EU-landene i et banebrydende skridt i fællesskab har lånt til at betale for genopretningen efter covid-19, stadig er i gang med at blive uddelt.
Den hollandske premierminister, Mark Rutte, gjorde onsdag i Paris klart, at han ikke var tilhænger af at kaste sig ud i sådan et projekt, og det er helt sikkert heller ikke noget, som står højt på den tyske kansler, Olaf Scholz’, ønskeliste.
Beskeden fra EU-Kommissionens ledende næstformand for økonomi, Valdis Dombrovskis, er da også, at landene helt frem til 2023 kan bruge genopretningspakkens muligheder for billigt at låne penge til for eksempel investeringer i grøn energi, hvis de er i bekneb. Indtil videre er det kun Italien, som har udnyttet den mulighed til fulde.
Bliver dyrt
Men penge skal der bruges, hvis ambitionerne fra topmødeerklæringen skal indfries. Her vil landene love at opgradere deres forsvar, sådan som både Danmark og Tyskland allerede har erklæret sig villige til.
Lederne kommer også til at love, at de vil gøre sig uafhængige af russisk olie og gas. Det bliver heller ikke billigt, uanset om det bliver via udbygning af vedvarende energi, energieffektiviseringer eller ved at købe dyr flydende naturgas fra alle verdenshjørner i en overgangsperiode, sådan som EU-Kommissionen i denne uge lagde op til.
Uafhængighedserklæringen er et stærkt signal, som dog også kan læses på mange måder. Der er lande, der mener, at det skal være fra nu af for hurtigst muligt at få lukket pengestrømmen til den russiske krigsmaskine, uanset hvad det gør ved den europæiske økonomi. De kræver, at man som mindstemål får sat en tidshorisont på ambitionen. Andre, herunder den tyske kansler, Olaf Scholz, er ikke klar til at gå så langt.
Der er også en diskussion om, hvad det overhovedet betyder at bryde afhængigheden. Betyder det total udfasning, eller kan russisk gas og olie stadig være en del af energimixet, bare uden den dominans, det har nu?
Nogle lande vil også gerne bruge presset fra de i forvejen astronomisk høje energipriser til at diskutere, om der skal justeres på de europæiske energimarkeder, herunder præmissen om, at det er den til enhver tid dyreste energiform på markedet, der sætter prisen.
Kandidat eller ej
Det allerførste punkt på dagsordenen, når lederne mødes sent torsdag eftermiddag, er dog situationen i Ukraine.
Herunder hvordan de vil håndtere den ansøgning om EU-medlemskab, som præsident Volodymyr Zelenskyj skibede afsted i sidste uge.
De 27 landes ambassadører blev allerede mandag enige om at give EU-Kommissionen i opdrag at lave en udtalelse om medlemskabsperspektivet, hvilket er det første formelle skridt, inden der kan træffes beslutning om at give landet kandidatstatus. I samme ombæring skal de behandle ansøgningerne fra Georgien og Moldova, som også har følt sig kaldet til at gøre deres ønsker om EU-medlemskab officielle i kølvandet på den russiske aggression.
Ukrainerne selv putter ikke med deres ønske om en umiddelbar optagelse i klubben. Det vil, mener udenrigsminister Dmytro Kuleba, være ”det moralske valg” og ”en definerende sejr for Europa”.
Landene er dog tydeligt splittet på, hvor specifik man skal være i sin anerkendelse af Ukraines europæiske ambitioner, og om man eventuelt kan give dem en særlig status, som ikke er medlemskab.
Især de central- og østeuropæiske lande mener, at der skal leveres et tydeligt europæisk perspektiv lige nu. Andre lande holder på, at det både ville være at holde ukrainerne for nar og samtidig være en rød klud i ansigtet på de øvrige lande i regionen og på Balkan, der pludselig vil se et fattigt, korruptionsplaget og demokratisk udfordret land, som for øvrigt står midt i en krig, komme foran i køen til medlemskab uden at være tilnærmelsesvis klar til det.
Den slags preller dog af på den ukrainske regering. Som Dmytro Kuleba skriver i Financial Times:
”Tiden er inde til at træffe beslutninger. Vi har truffet vores. Ledere i EU, det er jeres tur til at skabe historie.”
{{toplink}}
Ny sikkerhedspolitisk aftale åbner for flere penge til diplomati og nødhjælp
Undskylder til ‘eksperimentbørnene’: “I blev fremmede i jeres eget liv”
