Topchef bliver forperson i Dansk IT

Adm. direktør i Forbrugsforeningen, Finn Borgquist, udpeges som forperson for Dansk IT. Simon Schulian, vicedirektør ved Center for Digitale Løsninger i Økonomistyrelsen, er også nyt medlem af bestyrelsen.

Dansk IT byder to nye ansigter velkommen.

Et af dem er en ny forperson.

Finn Borgquist, adm. direktør i Forbrugsforeningen, udnævnes til forperson i Dansk IT. Simon Schulian, vicedirektør ved Center for Digitale Løsninger i Økonomistyrelsen, udpeges som bestyrelsesmedlem.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk IT.

Udnævnelserne sker i forbindelse med den netop afholdte generelforsamling.

Finn Borgquist er til daglig administrerende direktør i Forbrugsforeningen, som er Danmarks førende indkøbsforening. Han er velbevandret inden for finansområdet og ledelse. Særligt har han beskæftiget sig med medlemsrelationer og foreningsudvikling i forhold til moderniseringen af dens services gennem betalingskort og apps. 

Finn Borgquist er valgt til forperson på baggrund af hans forståelse for medlemsforhold og engagement i at skabe værdi for medlemmerne, hvor han skal jonglere med IT- og datakompleks i Forbrugsforeningen, samtidig med at han sikrer foreningens økonomi.

Simon Schulian er vicedirektør ved Center for Digitale Løsninger i Økonomistyrelsen, hvor han har ansvaret for udvikling og drift af it-løsninger til digitalisering af administrative opgaver på tværs af staten.

 

Forrige artikel Kulturredaktør på Information stopper Næste artikel Dødsfald: Fhv. formand for skibsførerne og navigatørerne Arne Fischer Henrichsen (91)