Tørnæs advarer mod "brokke-partier"

Det hele startede med et opkald fra partiformand Lars Løkke Rasmussen i januar mens Ulla Tørnæs var i Skotland.

”Kan du holde på en hemmelighed?” spurgte partiformanden.

Det mente Tørnæs godt, hun kunne. Partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Ellen Trane Nørby, var blevet gravid, og Løkke håbede, at Tørnæs i stedet ville være parties spidskandidat.

Det ville hun gerne, familien skulle dog høres først. For efter planen skulle Tørnæs ikke genopstille til Folketinget, men i stedet bruge mere tid på familien og lokalpolitik i Vestjylland. Sådan blev det ikke.

Ulla Tørnæs blev i stedet Venstres tredje spidkandidat til Europa-Parlamentet på under to år efter Jens Rohde og Ellen Trane Nørby begge først havde haft opgaven. Selvom Ulla Tørnæs ikke før har arbejdet med Venstres EU-politik, er det dog en ”glødende europæer,” Venstre nu har fået, ”som vil arbejde for et mere liberalt Europa, der ikke blander sig i ting, vi kan gøre bedre selv i medlemslandene,” siger Ulla Tørnæs.

Væk med bøvlet 2.0
Ifølge Tørnæs er der mange eksempler på, at ”EU er gået for langt”, og hun begynder at remse op: Mælkeordning i folkeskolen, kvinder i bestyrelser, børnecheck.

”Jeg mener som liberal, at det er vigtigt, vi arbejder for, at nærhedsprincippet bliver respekteret. Det er der brug for bliver pointeret, for det er traktatfæstet. Vi skal i EU være bedre til at spørge: Giver det her mening – bliver vi stærkere af at træffe en beslutning samlet her, eller gør vi ikke?” siger Ulla Tørnæs.

Venstres spidskandidat mener samtidig, at der skal gøres mere for at tæmme EU-bureaukratiet. Hun vil gerne have fastsat målsætninger for, hvor meget de administrative byrder skal lettes, og ønsker en hotline, som almindelige borgere kan ringe til, hvis de mener, der er EU-regler, som er overflødige.

”Sådanne tiltag har vi haft gode erfaringer med i Danmark,” mener Venstre-kvinden og peger på ”Væk med bøvlet”-kampagnen, der blev skudt i gang af Beskæftigelsesministeriet i 2010.

Afviser Venstre er skeptisk
Venstre er fra flere sider blevet beskyldt for at være blevet ”EU-skeptiske,” og er alt denne fokus på, hvad EU ikke skal, ikke netop et billede på, at der er noget om snakken? Overhovedet ikke, mener Ulla Tørnæs, som ikke giver meget for, at hvis man ikke kun roser alt, der kommer fra EU, må man være ”skeptisk”.

”Det handler om, hvad man mener er fornuftigt. Det gør ikke en til modstander eller skeptiker over for selve ideen med et forpligtende europæisk samarbejde. Jeg har været medlem af Folketinget i næsten 20 år og har mange gange stemt imod en lov, som blev vedtaget. Det gør mig jo ikke til skeptisk over for det danske folkestyre,” siger Ulla Tørnæs og fortsætter:

”På samme måde som Folketinget er Europa-Parlamentet jo en politisk kampplads. Og det betyder netop, at vi skal være kritiske over for det, vi mener er ufornuftigt”.

DF brokker sig kun
Der er særligt en ting, Tørnæs mener er ufornuftigt, når det kommer til arbejdet i Europa-Parlamentet. Og det er at tøve med at være en del af det, sådan som Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti har haft for vane, mener hun. I stedet er det vigtigt, at de danske mandater arbejder for indflydelse i Europa-Parlamentet.

Derfor er sloganet for Ulla Tørnæs’ valgkampagne ”Fordi brok ikke er nok”.

”Det er med klar adresse på de partier, som ikke vil tage kampen op og gå med ind i maskinrummet, når det handler om lovgivningsarbejdet. Hvis man kigger på Dansk Folkepartis rolle i Europa-Parlamentet, er det jo bare at sidde i hjørnet og brokke sig. Jeg synes ikke, det er nok, at man sætter sig med armene over kors og bare vil have forbehold på dit og dat,” siger Ulla Tørnæs.

Mener du, at de EU-positive grupper kan gøre mere for at samarbejde med partier som Dansk Folkeparti, eller er det fornuftigt at isolere de EU-skeptiske partier i Europa-Parlamentet?

”De isolerer sig selv, de vil jo ikke være med i lovgivningsarbejdet.”

Meget tyder på, at Dansk Folkeparti går meget frem ved dette valg. Hvad mener du, det er udtryk for?

”Jeg har stor respekt for vælgerne. De beslutter, hvem de vil have til at repræsentere sig. Men jeg vil bare have lov til at sige min mening om, hvordan jeg oplever Dansk Folkepartis rolle. Deres fremgang tror jeg hænger sammen med diskussionerne om velfærdsydelser til EU-borgere, og at regeringen ikke anser det som et problem og ikke lytter til danskernes bekymringer, men bare lader stå til. Det tror jeg helt klart er med til at styrke Dansk Folkeparti.”

Det er jo ikke kun de røde partier, Dansk Folkeparti formår at vinde stemmer fra. Svigter I også?

”Det tror jeg ikke. Vi har jo hele tiden sagt, at vi gerne vil finde en løsning på problemet med velfærdsydelserne og de vandrende arbejdstagere. Så jeg mener hovedansvaret ligger hos regeringen,” siger Ulla Tørnæs.

Øget toldkontrol
Ifølge Venstres spidskandidat er det også noget af forskellen til regeringspartierne: Venstre er store tilhængere af den frie bevægelighed, men ser i højere grad i øjnene, at der også er skyggesider ved den frie bevægelighed. Ikke mindst, når det kommer til den grænseoverskridende kriminalitet.

”Det er beskæmmende, hvor meget østeuropæere fylder i det danske fængselsvæsen. Det er vi nødt til at sætte anderledes hårdt ind over for og sørge for, at når det er muligt, at de skal sendes hjem til afsoning i deres hjemland,” siger Ulla Tørnæs.

Venstre har i valgkampen spillet ud med et forslag til øget ”intelligent” toldkontrol med flere stikprøver, krav om en folkeafstemning om afskaffelse af retsforbeholdet, og så vil partiet i Europa-Parlamentet presse på for, at EU-Kommissionen tager problemstillingen op. 

”Vi vil ikke acceptere, at den frie bevægelighed misbruges, fordi vi er et velstående samfund,” siger Ulla Tørnæs.

Valget til Europa-Parlamentet finder sted den 25. maj.

Altinget.dk stiller i en række interview frem mod valget til Europa-Parlamentet skarpt på partiernes spidskandidater. Dette er den sidste i rækken. 

mj@altinget.dk