To personer skal løfte tidligere EL-pressechefs opgave

OMROKERING: Enhedslisten har omstruktureret i kommunikationsafdelingen, efter Emil Nielsen forlod jobbet som pressechef.

Enhedslisten omstrukturerer i presse- og kommunikationsafdelingen.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse til Altinget.

Enhedslisten har valgt at opdele pressechefens ansvarsområder, efter Emil Nielsen forlod jobbet for at være pressechef i Danmarks Naturfredningsforening.

Mads Tanghøje bliver ny leder af presse- og kommunikationsafdelingen. Han har været presserådgiver for partiet siden 2014, og er uddannet cand.mag. i retorik og oldgræsk fra Københavns Universitet.

Morten Torbjørn Andersen overtager ansvaret for pressestrategien og den daglige presseindsats. Han kom til Enhedslisten i 2017 fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Fødevareforbundet og er uddannet i kommunikation fra CBS.

Derudover søger Enhedslisten en ny presserådgiver og håber på at besætte stillingen inden sommerferien.

Forrige artikel Pelle Dragsted gør boet op: Venstrefløjen skal droppe identitetspolitikken Pelle Dragsted gør boet op: Venstrefløjen skal droppe identitetspolitikken Næste artikel Bred enighed om at afskaffe karakterbonus Bred enighed om at afskaffe karakterbonus