To nye danske medlemmer af EU's Regionsudvalg

Jens Bo Ive (V), borgmester i Rudersdal Kommune, og Thomas Strecker Lerbak Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune, er blevet udnævnt til EU's Regionsudvalg.

Jens Bo Ive (V) og Thomas Strecker Lerbak Adelskov (S), borgmestre i henholdsvis Rudersdal Kommune og Odsherred Kommune, tiltrådte 8. juli 2014 EU's Regionsudvalg. Her vil de begge indgå i rådets arbejde med at varetage de europæiske kommuners og regioners interesser i Bruxelles. Jens Bo Ive er i rådet medlem af gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE), mens Thomas Strecker Lerbak Adelskov sidder i De europæiske Socialdemokraters Gruppe (PES). Jens Bo Ive er blandt andet formand for både Rudersdal Kommunes Økonomiudvalg, Forsyningen Allerød Rudersdal A/S, Rudersdal Forsyning A/S og Den Erhvervsdrivende Fond Vedbæk Havn. Thomas Strecker Lerbak Adelskov har tidligere været folketingsmedlem for Socialdemokraterne og partiets formand i Nykøbing. Thomas Strecker Lerbak Adelskov er 50 år.
Forrige artikel Jean-Claude Juncker er ny EU-kommissionsformand Næste artikel Jens Rohde ny koordinator i EP-landbrugsudvalg