Tine Gøtzsche bliver medlem af Cavlingkomiteen

DR-vært Tine Gøtzsche er blevet udnævnt som nyt medlem af Cavlingkomiteen. Hun overtager pladsen fra Ida Ebbensgaard, som forlod den i september.

Hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund har valgt mangeårige DR-vært Tine Gøtzsche som det femte medlem af Cavlingkomiteen. Det skriver Journalistforbundet

Tine Gøtzsche har været vært, redaktør og udlandsreporter hos DR siden 2004 og kan nu hermed også skrive medlem af Cavlingkomiteen på sin række af erfaringer. 

Cavlingprisen går hvert år til en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det foregående år. 

Tine Gøtzsche bliver nu en del af arbejdet med at udvælge særligt initiativrige eller talentfulde journalister i samarbejde med resten af komiteen, som er:

  • Kaare Sørensen (formand)
  • Janni Gjersen Hansen
  • Søren Flytkjær
  • Lars Rugaard

Den femte plads i komiteen har stået tom, siden tidligere DR-vært Ida Ebbensgaard forlod den i forbindelse med sit nye job som udlandsredaktør på Berlingske i september.

Forrige artikel Danske Vandværker rydder ud i ledelsen: Fyrer direktør og begge formænd Næste artikel DR åbner kontor i Istanbul