Tietgenfonden og Nordea-fonden vælger ny bestyrelsesformand

Jens Bjørn Andersen bliver bestyrelsesformand for Tietgenfonden og Nordea-fonden efter Peter Schütze. Han tiltræder posten dags dato.

Jens Bjørn Andersen overtager som bestyrelsesformand for Tietgenfonden og Nordea-fonden efter Peter Schütze, der fratræder formandsposten efter seks år. 

Det oplyser Nordea-fonden i en pressemeddelelse.

”Nordea-fonden har i de seneste år – under Peter Schützes formandskab – uddelt over 3,1 milliarder kroner til mere end 15.000 projekter, der har medvirket til at skabe flere gode liv rundt omkring i Danmark," udtaler Jens Bjørn Andersen.

"Som almennyttig fond er vi drevet af et stort engagement og ikke mindst et behov for at gøre en konkret, positiv forskel for borgere – i hele landet. Det arbejde kommer vi til at fortsætte i det kommende år."

Jens Bjørn Andersen har en fortid som administrerende direktør i logistikvirksomheden DSV og har været medlem af Tietgenfondens og Nordea-fondens betsyrelse siden 2013.

Han tiltræder posten som bestyrelsesformand dags dato. 

Forrige artikel Fik næsten hver anden stemme: Borgmester tilbage i KL-udvalg til delt formandskab Fik næsten hver anden stemme: Borgmester tilbage i KL-udvalg til delt formandskab Næste artikel Folkemødets souschef stopper Folkemødets souschef stopper