Fhv. velfærdsdirektør starter i kommunikationsbureau

Yvonne Barnholdt, der har været velfærdsdirektør i Roskilde Kommune, skal nu være seniorkonsulent i kommunikationsbureauet Lindskov Communication.

Lindskov Communication har fundet deres nye seniorkonsulent. Det bliver Yvonne Barnholdt, der har været velfærdsdirektør i Roskilde Kommune i en lang årrække.

Det skriver Lindskov Communication i en pressemeddelelse.

Udover sin erfaring som velfærdsdirektør har Yvonne Barnholdt også været chefkonsulent i Kommunernes Landsforening og analysechef hos Det Sociale Netværk.

I dag er hun ekstern lektor på Roskilde Universitet samt Copenhagen Business School, hvor hun underviser i organisations- og ledelsesteori.

Det er især Yvonne Barnholdts kompetencer inden for social- og sundhedsområdet, som Lindskov Communication ser frem til at få nytte af.

"Jeg glæder mig til at omsætte min viden og nysgerrighed til sparring og rådgivning for offentlige og private aktører, der vil bidrage til udviklingen af vores velfærdssamfund," siger Yvonne Barnholdt om sin nye stilling.

Forrige artikel It-sikkerhedsekspert rådgiver for Forsvarsministeriet Næste artikel Nyt job til kontroversiel, fyret overlæge og V-politiker