Tidligere topsvømmer bliver ny vært på P4

Den pensionerede topsvømmer Lotte Friis bliver ny vært på 'Formiddag på 4’eren', som bliver sendt mandag til fredag på P4. 

Som svømmer har Lotte Friis både vundet OL-bronze og VM-guld. 

Nu skifter den pensionerede svømmer bane, når hun fra den første marts får sin debut som radiovært på programmet 'Formiddag på 4’eren', som bliver sendt på P4. 

Her skal hun dele værtsrollen med den nuværende vært på programmet, Kasper Harboe.

Det skriver DR

Siden Lotte Friis afsluttede svømmekarrieren sidste forår, har hun været svømmekommentator på TV2 og arbejdet på Radio 100. 

Og hun har længe har drømt om at arbejde inden for medieverdenen. 

”I mange år har jeg drømt om, at jeg en dag ville få arbejde inden for radio eller TV, og da jeg i april sidste år gik på pension som svømmer, blev det mit store mål at få job i denne branche. I dag er det en realitet," siger Lotte Friis til DR. 

Værtsrollen overtager Lotte Friis fra Julie Berthelsen, som stoppede i DR for at bruge mere tid på sin sangkarriere. 

Forrige artikel Anders Fogh Rasmussen og Fritz Schur stifter fond Næste artikel Laura Lindahl bliver spidskandidat for LA