Tidligere topchef i Danske Bank er færdig i Mærsk-bestyrelse

Efter at Mærsk-familien rensede ud i Danske Banks ledelse som følge af skandalen om hvidvask, stopper Peter Straarup i Mærsk-bestyrelsen. Han er tidligere topchef i Danske Bank. 

Peter Straarup, 67, har ikke længere noget at gøre med Mærsk. Berlingske beretter i dag, at han fratræder i både fondsbestyrelsen og holding-bestyrelsen.

Han var topchef i Danske Bank, da banken opkøbte Sampo Bank og dermed erhvervede sig den nu skandaleombruste estiske filial. Nyheden om hans tilbagetræden kommer i kølvandet på, at Mærsk efter hvidvaskskandalen forlangte flere topchefer i Danske Banks afgang.

Bestyrelsen i Mærsk er nu reduceret til tre medlemmer, hvor Ane Uggla er øverst i hierarkiet. Sandsynligvis vil antallet af bestyrelsesmedlemmer snart blive forøget, når en passende afløser er fundet.

Forrige artikel Regionsrådsmedlem valgt som spidskandidat for Konservative i Nordjylland Næste artikel Løkkes pressesekretær skifter til Dansk Arbejdsgiverforening