Tidligere styrelsesdirektør: Vi var under politisk pres for at godkende vaccinerne hurtigere

I efteråret 2020 malede Lægemiddelstyrelsens daværende direktør, Thomas Senderovitz, den røde linje op over for sig selv og sine medarbejdere:

”Det vil ikke blive med mig ombord, hvis regeringen og Folketinget beslutter, at Danmark går enegang i EU og nødgodkender corona-vaccinerne.”

Det fortæller Senderovitz, der oplevede et vist pres fra forskellige danske politikeres side for eventuelt at nødautorisere én eller flere vacciner og dermed gå uden om det fælles europæiske lægemiddelagentur, EMA.

”Presset var ikke massivt, men det var der," husker han i dag. Samtidig roser han dog Sundhedsministeriets departement for at have respekt for de faglige råd fra Lægemiddelstyrelsen.

”Det blev jo ikke nødvendigt med en nødautorisation. Med den viden, vi i dag har om for eksempel AstraZeneca-vaccinen, er der nok også en større forståelse for, at det ikke må gå for hurtigt,” siger Thomas Senderovitz.

Den 55-årige lægeuddannede Senderovitz tager imod i sit køkken i Hellerup. Han nyder dét, han savnede allermest i det år, han var direktør under coronakrisen: At have fritid. I dag udkommer hans bog om den periode og om kapløbet om at få udviklet vacciner til at stoppe den virus, der i mere end et år har sat verden i en global undtagelsestilstand.  

”Der var et politisk pres”
I beskrivelsen af den røde linje er vi tilbage i slutningen af 2020.

Corona-epidemiens 2. bølge buldrer i Europa og i Danmark. Antallet af covid-patienter på landets hospitaler i Østdanmark vokser bekymrende.

Nye og mere smitsomme mutationer har sat en ekstra skræk i livet på de fleste. Efterspørgslen på vaccinerne bliver ikke mindre af, at England og USA er længere fremme med godkendelserne end Danmark og EU. Og de to lande kommer først i gang med vaccinationerne. 

”Der var et politisk pres for, at Danmark ligesom England og USA skulle benytte sig af nødautorisationer,” siger Senderovitz.

I dag er det åbenlyst for alle, at armslængden mellem det politiske niveau og de sundhedsfaglige myndigheder blev mindre i løbet af pandemien. Det er blandt andet beskrevet indgående i Grønnegård-udvalgets rapport, der evaluerede første del af coronakrisen.

Armen holdt, men ...
I sin bog noterer Thomas Senderovitz sig også, at armslængden mellem sundhedsmyndighederne blev kortere. Men i sidste ende holdt armen, vurderer han.

”Krisen taget i betragtning, så var det jo forståeligt med et øget pres. Men om det var OK, det ved jeg ikke. Det er ikke uden risiko, når skillelinjerne mellem politik og sundhedsfaglige beslutninger udviskes. Armslængden skal gøres længere igen,” siger Thomas Senderovitz, der ikke vil sige, hvem der konkret pressede på.

”Det synes jeg, at vi skal holde i det lukkede rum, der var. Mit rædselsscenarium var, at hastværk med vaccinegodkendelserne skabte mistillid i befolkningen. Ud over dårlige vacciner risikerede vi, at verdens sundhedsmyndigheder pludselig stod med milliarder af vacciner, som mange ikke ville have,” siger Thomas Senderovitz.

Han kan i disse dage læse om, at andre lande, heriblandt USA, formentlig kan få problemer med at vaccinere sig til den eftertragtede flokimmunitet på grund af vaccineskepsis. 

Han afviser, at han med sin tilgang er for meget læge og embedsmand, der lader relativt sjældne bivirkninger og lange godkendelsesprotokoller trumfe befolkningens fordele af hurtigere adgang til vacciner.

”Var folk døde som fluer af covid-19, så ville jeg bestemt anbefale nødautorisation. Men der var vi ikke,” siger Thomas Senderovitz.

Hvor meget kritik skal man tåle?
Han understreger, at han forlod sit job som direktør efter fem år, fordi han har fået et spændende job i Novo Nordisk.

Opsigelsen er ikke sket i protest, slår han fast. Han henviser også til, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har skrevet et meget fint forord i bogen, der udkommer i dag.

”Jeg har haft et godt samarbejde med Magnus og Sundhedsministeriets departement. Men selvfølgelig har der været lidt uenigheder undervejs. Og nu sidder jeg afslappet her og smiler. Men der har da været en del gange, hvor jeg har været oprevet lige i situationen,” siger Thomas Senderovitz, der som helt vanligt taler med meget lidt plads mellem hvert ord og krydrer sproget med både bandeord og lægetermer. 

”Som styrelsesdirektør så skal man kunne tåle en vis mængde politisk pres, kritik, og at politikere og journalister stiller spørgsmålstegn ved ens beslutninger,” siger Thomas Senderovitz.

Han har under krisen haft flere møder, hvor også partiledere eller sundhedsordførere deltog.

”Og det er foregået i en god tone. I medierne har samme politikere været noget mere kritiske. Og ved du hvad? Det skal de have lov til," siger Thomas Senderovitz.

EU – bedre end sit rygte omkring vacciner
Kapløbet om at få udviklet og indkøbt vacciner er for Danmarks vedkommende primært foregået på EU-plan. Det danske spor vender vi tilbage til.

EU, materialiseret ved EU-kommissionen, har fået massiv kritik for at arbejde for langsomt med få indkøbt og senere godkendt vacciner til europæerne.

Men krisen har gjort den tidligere lægemiddeldirektør endnu mere sikker i sin sag: Europæisk og globalt samarbejde – ikke national enegang – er vejen frem, når der i fremtiden skal udvikles medicin eller vacciner i en fremtidig sundhedskrise.

”Kritikken af EU-systemet er forfejlet. Selvfølgelig er der ting, man kunne have gjort bedre. Og forløbet bør da også grundigt analyseres og evalueres. Men grundlæggende blev EU-institutionerne kastet ud i en ny opgave med indkøb af vacciner. Det er jo normalt landenes opgave,” siger Thomas Senderovitz.

Han peger på, at man i EU-samarbejdet på sundhedsområdet primært har fælles sygdomsovervågning, medicingodkendelse og bivirkningsovervågning.

Amerikanerne bestilte hurtigt
Men når han mener, at EU i fællesskab har gjort det godt, hvordan forklarer han så, at både England og USA nu har vaccineret langt flere end EU-landene?

”Da amerikanerne i juli 2020 bestilte hundredvis af millioner af vacciner, havde EU endnu ikke formelt fået opgaven. Samtidig så har især amerikanerne brugt langt større milliardløb på, at virksomhederne kunne udbygge produktionskapaciteten. For EU var det svært at købe større ind, da man hurtigt løb tør for penge,” siger Thomas Senderovitz.

Men hvad er så læren?

I bogen opfordrer han til, at EU skeler meget til USA’s sundhedskrise-organisation Barda, der har økonomi og beføjelser til at sikre, at der udvikles og produceres vacciner og medicin ved sundhedskriser. EU’s kommende pendant, som har fået navnet HERA, er på tegnebrættet.

Dansk vaccineproduktion
Med Mette Frederiksens vaccine-tur til Israel og USA’s og Englands hurtigere og større adgang til vacciner er delvis eller komplet vaccineproduktion i Danmark igen kommet på dagsorden.

Den tidligere styrelsesdirektør har ingen kommentarer til Mette Frederiksens Israel-tur og seneste udmelding om dansk vaccineproduktion i 2021.

Han mener dog, at dansk enegang er meget sårbart, også selv om man samarbejder med nogle få andre lande.  

”Så byggeri vi en fabrik til rna-vacciner. Men skal den kun forsyne Danmark? Det er ikke realistisk. Hvor skal vaccinen påfyldes på hætteglas? Hvad sker der, hvis vi mangler råvarer, der skal købes i udlandet? Og måske kræver den næste sundhedskrise en anden vaccine-teknologi end den fabrik, vi bygger. Eller måske er den næste pandemi bakteriebåret, og det er antibiotika vi mangler,” siger Thomas Senderovitz og opsummerer:

”Den grundlæggende lære for mig, at vi skal have et stærkt europæisk samarbejde og kapacitet på dette område. Alt andet er for sårbart. Og faktisk er det ikke nok, at vi kun går sammen på EU-plan.”

Thommas Senderovitz peger på, at man internationalt er nødt til at få skabt en kapacitet til, at man globalt kan sikre nok vacciner og medicin ved sundhedskriser.

”Vi er ikke ude af corona-krisen, før man også har tøjlet corona-epidemien i andre lande og verdensdele som fx Indien og Sydamerika. Ud over, at jeg som læge synes vi har et moralsk ansvar, så risikerer vi nye mutationer og at verdenshandlen kan blive ramt,” siger Thomas Senderovitz.

I forhold til at det både kan være virus eller bakterier, som bliver omdrejningspunktet i den næste pandemi, håber den tidligere lægemiddeldirektør, at verdenssamfundet vil tage fat på at løse det grundlæggende problem, der er med udviklingen af pandemi-vacciner og nye effektive antibiotika.

”Jeg er stor fortaler for, at private virksomheder bidrager til at udvikle og producere medicin. Her virker patentsystemet som en drivkraft til innovation og produktion. Men disse vacciner skal jo først tages i brug, når man kender den nye farlige virus. Og antibiotika skal man bruge mindst muligt af. Det udgør en meget dårlig forretningsmodel,” siger Thomas Senderovitz.

Han håber, at I hvert fald og EU vil gå i front med at udvikle nye betalingsmodeller og aftaler, så virksomhederne får økonomisk incitament til at udvikle medicin og vacciner, der måske først skal bruges i fremtiden og pludseligt i store mængder.

ole@altinget.dk