Tidligere minister skal stå i spidsen for vandsektorens brancheorganisation

Tidligere minister og nuværende formand for Sonfor, Ellen Trane Nørby, er ny formand for vandsektorens brancheorganisation, Danva. Hun overtager posten fra Carsten Nystup.

Tidligere Venstre-minister Ellen Trane Nørby udpeges som formand for Danva, vandsektorens brancheorganisation.

Det oplyser Danva i en pressemeddelelse.

{{toplink}}

Ellen Trane Nørby har siden 2005 repræsenteret Venstre på Christiansborg, men besluttede efter valget i november 2022 at takke af. Siden 2019 har hun siddet på posten som Venstres børne- og undervisningsordfører.

Hun var minister for børn, undervisning og ligestilling fra 2015 til 2016 og sundhedsminister fra 2016 til 2019. Hun har desuden været medlem af Folketingets energiudvalg i 10 år.

Helt færdig er Ellen Trane Nørby dog ikke med politik, da hun fortsat er viceborgmester i Sønderborg Kommune og ikke mindst formand for forsyningen i Sønderborg, Sonfor. 

"Vandsektoren er centrum for forandringen af verdensordenen. Ressourcer, vand og klima er helt centrale for såvel sikkerhed, bæredygtig udvikling, vækst og levemuligheder både i og uden for Danmark," fortæller ELlen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby blev valgt enstemmigt ved Danvas seneste generalforsamling.

{{toplink}}

Forrige artikel Danmark sender ny ambassadør til Australien Næste artikel Kongehuset skærer ned i antallet af protektioner: Her er den nye fordeling Kongehuset skærer ned i antallet af protektioner: Her er den nye fordeling