Tidligere kirkeministre kritiserer plan om at afskaffe store bededag: “Det er en mangel på respekt for kirkens traditioner”

Der har været den perfekte storm mod den nye regering, siden de i december præsenterede planen om at afskaffe store bededag.

Kritikken er nemlig haglet ned fra både fagbevægelsen, folkekirken og flere af Folketingets partier. Det er eskaleret i sådan en grad, at Fagbevægelsens Hovedorganisation sammen fire af Folketingets partier vil have en folkeafstemning om, hvorvidt helligdagen skal afskaffes, så befolkningen kan komme til orde.

Og nu stempler fire tidligere kirkeministre også ind i koret af kritiske røster og kalder regeringens lovforslag for en “dårlig” og “uhensigtsmæssig” beslutning.

“Det er en mangel på respekt for kirkens traditioner. Kirken skal have lov til selv at bestemme, hvilken respekt der skal vises for de forskellige traditioner. Det hører ikke hjemme i det politiske liv,” lyder kritikken fra tidligere kirkeminister Marianne Jelved (R).

Også Johannes Lebech, der var radikal kirkeminister fra 2000 til 2001 i Poul Nyrups regering, mener, at det er “uklogt” af regeringen at forsøge at afskaffe store bededag.

“Det er jo en indblanding i kirkens indre anliggender. Og her har man haft tradition for at være meget tilbageholdende fra regeringens side i Danmark,” siger han.

Blandt de kritiske røster er også tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, der har meldt sig ud af Venstre efter 48 år grundet forslaget om at afskaffe store bededag. Hun mener nemlig, at afskaffelsen af helligdagen er i strid med princippet om at lade kirken passe sig selv.

"Det er udtryk for, at politikerne i regeringen er teologiske og kristne analfabeter," siger Birthe Rønn Hornbech til Jyllands-Posten.

Andre finansieringsmuligheder

Flere af de tidligere kirkeministre anerkender formålet med at afskaffe store bededag, som ifølge SVM-regeringen er at skaffe flere penge til Forsvaret.

Men Manu Sareen, der var radikal kirkeminister fra 2011 til 2014 i Helle Thorning-Schmidts regering, vil bare ikke købe ind på “narrativet om, at store bededag er den eneste finansieringsmulighed”.

“Mellemregningerne er ikke på plads, for der er jo mange andre måder, man kan finde penge til Forsvaret uden at fjerne en fridag fra danskerne,” siger han.

Heller ikke radikale Marianne Jelved køber præmissen om, at det er en nødvendighed at afskaffe store bededag.

“Folketinget er eksperter i at finde penge rundt omkring. Og det må de gerne blive ved med, men det skal ikke være for enhver pris. Det skal være med respekt for den historie og de traditioner, der er en del af Danmark.”

Samtidig er Manu Sareen også uforstående overfor regeringens valg om at sløjfe en fridag i en tid, hvor flere og flere begynder at snakke om at komme ud af hamsterhjulet.

“Det undrer mig, at man vil fjerne noget, vi i forvejen ikke har særlig meget af: tid og fordybelse. Det er sindssygt værdifuldt at have tid til at være sammen med vores nære, og derfor ærgrer det mig, at man går den her vej.”

Ikke noget mærkeligt i regeringens forslag

Spørger man Venstre-nestor Bertel Haarder, der var kirkeminister i Anders Fogh Rasmussens regering fra 2005 til 2007 og i Lars Løkkes regering fra 2015-2016, kan han dog ikke se “noget mærkeligt i regeringens forslag”, når man tager højde for, at der er mangel på hænder i både den offentlige og private sektor samt stigende forsvarsudgifter som følge af krigen i Ukraine.

Derfor kan han heller ikke forstå den mangeårige partifælle Birthe Rønn Hornbechs valg om at forlade Venstre på grund af sagen.

“Min liberale kogebog indeholder ikke et afsnit, som gør store bededag til noget helligt. Det er en form for liberal tænkning, som jeg ikke selv har engageret mig i,” siger Bertel Haarder.

Selvom han ikke selv ser store bededag som et indre anliggende for kirken, anerkender Bertel Haarder dog, at der er nogle traditioner omkring helligdagen, som risikerer at gå tabt.

“Jeg har snakket med flere præster, som mener, at det vil være bedre at afskaffe anden pinsedag, og det kan jeg godt se en pointe i. Der er nemlig ikke de samme traditioner og vil gøre mindre ondt end at afskaffe store bededag.”

På trods af den massive modstand holder regeringen dog fast i afskaffelsen af store bededag med argumentet om, at det er en nødvendig prioritering, som vil frigøre tre milliarder kroner årligt til Forsvaret og øge arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidspersoner om året.

På nuværende tidspunkt er lovforslaget sendt i høring, og regeringen vil fremsætte det som et hastelovforslag 24. januar.

{{toplink}} 

Bryder med en gammel tradition

Landets ti biskopper er også gået sammen om en fælles udtalelse, hvor de kritiserer regeringens plan om at afskaffe store bededag. Her lyder det, at der kun er blevet lavet ganske få ændringer i folkekirkens helligdage siden 1770.

Og spørger man Johannes Lebech, er det da også markant, at regeringen nu vil trumfe beslutningen om at afskaffe store bededag igennem uden aftale med kirken.

Traditionen har nemlig været, at kirkelige anliggender bliver løst i fællesskab mellem biskopperne og kirkeministeren, siger Johannes Lebech.

“Derfor bliver det her lovforslag også en understregning af, at regeringen kan gribe ind i folkekirkens indre forhold uden overhovedet at spørge først.”

Hvorfor er det et problem, at man overskrider den her grænse?

“Det er et statsretligt problem, at man overskrider en grænse, man ikke normalt overskrider. I det hele taget er folkekirken farvet af, at vi lever i et mærkeligt forhold mellem til dels at lade folkekirken være selvstændig og så alligevel ikke.”

I den fælles udtalelse fra landets biskopper beskrives lovforslaget da også som et “markant indgreb” i folkekirkens tradition. Men ifølge Manu Sareen er der ikke så meget, de kan gøre for at bremse processen.

“Forholdet mellem kirke og stat i Danmark er jo lavet på en meget snedig måde, hvor man er meget afhængige af hinanden. Derfor har biskopperne jo heller ikke rigtig andre sanktionsmuligheder andet end at være lidt sure til møderne det næste halve år,” siger han.

Ændrer ikke på forholdet mellem stat og kirke

Hverken Manu Sareen eller Johannes Lebech mener dog, at en afskaffelse af store bededag vil ændre sønderligt på forholdet mellem stat og kirke i Danmark.

“Biskopperne skal kravle ned fra det træ, de råber fra, for det kommer ikke til at betyde en skid for forholdet mellem stat og kirke. Jeg har set den tomme retorik fra biskopperne mange gange, og forretningen fortsætter altid alligevel,” siger Manu Sareen.

Ifølge Mette Bock, der er tidligere kirkeminister i VLAK-regering fra 2016 til 2019 og i dag sognepræst i Horsens, behøver afskaffelsen af store bededag i virkeligheden ikke ændre det store på kirkens virke.

“Selv hvis regeringen afskaffer en fridag hen over hovedet på arbejdsmarkedets parter og folkekirken, kan jeg da sagtens holde fast i at holde en gudstjeneste den dag. Det er der ikke nogen, der kan forhindre mig i.”

Hun påpeger, at al kritikken omkring afskaffelsen af store bededag i virkeligheden handler om “alt muligt andet end selve substansen i af afskaffe store bededag”.

“Diskussionen handler i virkeligheden om, at man bryder med en gammel tradition og handler hen overhovedet på folkekirken og arbejdsmarkedets parter,” siger hun.

Samme pointe har Johannes Lebech, der ikke mener, at forslaget vil betyde “alverden” for folkekirken. I stedet sætter det en dybere diskussion på spidsen.

“Det handler i virkeligheden om, hvilken slags folkekirke vi gerne vil have, og det bliver en reminder om det meget specielle system, vi har i dag, hvor staten kan gå ind og blande sig direkte i folkekirkens forhold.”

mariemm@altinget.dk