Tidligere formand og organisatorisk næstformand forlader Nye Borgerlige

Frederik Meyer Johannesen og Jesper Hammer forlader Nye Borgerlige, efter hovedbestyrelsen har indgivet en politianmeldelse af den tidligere ledelse. De er er forhenværende formand og næstformand i partiet.

Tirsdag 14. maj valgte Nye Borgerliges hovedbestyrelsen at politianmelde den tidligere ledelse. Det skulle vise sig også at have betydning for veteranerne i partiet.

Efter otte år hos Nye Borgerlige har Frederik Meyer Johannesen nemlig kastet håndklædet i ringen. Det oplyser han på Facebook.

"Partiets formandskab har dags dato bekendtgjort deres beslutning om at politianmelde partiets tidligere folketingspolitikere," skriver Meyer Johannesen og fortsætter:

{{toplink}}

"Hvad de reelt mener er begået af strafferetlige ulovligheder, kan medlemskredsen ikke rigtig få lov til at blive klogere på, men vi må da håbe, at de ikke alene spilder politiets ressourcer med mavesure ukonkretheder og obskure påstande af privatretlige karakter, for at få nogle overskrifter i et mediestunt. Sammenholdt med andet gøgl og gakkerier den seneste måned, er det ærligt talt for pinligt at have bare et sentimentalt og passivt medlemskab af."

Frederik Meyer Johannesen er tidligere organisatoriske formand i Nye Borgerlige og har også i en periode fungeret som formand for partiet, efter Pernille Vermund (LA) nedlagde folketingsgruppen.

Samtidig mister Nye Borgerlige sit eneste regionrådsmedlem i Region Hovedstaden, Jesper Hammer, som er tidligere næstformand i partiet. Han bekræfter sin afgang overfor TV 2.

"At repræsentanter fra den tidligere topledelse vælger at melde sig ud, er ærgerligt. Det kommer dog ikke som den store overraskelse, da jeg kan forstå, at pilen gennem et stykke tid har peget i den retning," siger partiformand Martin Henriksen i et skriftligt svar til TV 2.

{{toplink}}

Forrige artikel Slovakiets premierminister er blevet ramt af skud Slovakiets premierminister er blevet ramt af skud Næste artikel Alle Nye Borgerliges regionsrådsmedlemmer har meldt sig ud af partiet Alle Nye Borgerliges regionsrådsmedlemmer har meldt sig ud af partiet