Tidligere folketingsmedlem stiller alligevel ikke op for DF

Ib Poulsen, der ellers havde meddelt, at han ønskede at stille op for DF til Folketinget ved det forestående valg, trækker nu i land. 

Ib Poulsen, der ellers skulle være opstillet til Folketingsvalget for Dansk Folkeparti i Nordjylland, trækker nu sit kandidatur tilbage. 

Det skriver TV 2.

Årsagen til at han alligevel ikke stiller op skyldes "personlige grunde". 

Det efterlader nu kun fem kandidater, der stiller op for Dansk Folkeparti i Nordjylland. Listen startede ellers ud med at tælle ni kandidater. 

{{toplink}}

Selvom Ib Poulsen har trukket sit kandidatur tilbage, slår han over for TV 2 fast, at han ikke går med tanker om at melde sig ud af Dansk Folkeparti.

Partiet har siden formandsopgøret i januar oplevet internt splid, et markant tilbagefald i meningsmålingerne ligesom prominente profiler som tidligere medstiftere Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af partiet.

Før formandsopgøret havde Dansk Folkeparti 16 mandater i Folketinget, nu har de fem mandater.

Dansk Folkeparti står ifølge en nylig måling foretaget af Epinion for Altinget og DR til 2,1 procent af stemmerne til det kommende Folketingsvalg.

Forrige artikel Fredericias hjemsendelse af kommunaldirektør var ikke berettiget Fredericias hjemsendelse af kommunaldirektør var ikke berettiget Næste artikel Politiken opretter ny redaktion og finder redaktør i egne rækker