Tidligere dommer kalder justitsministerens EU-udfald "populistisk sludder" og "absurd vrøvl"

BRUXELLES: ”Det er et uhørt groft angreb.”

”Det er total mangel på respekt for en af de afgørende institutioner i ethvert samfund og en af de afgørende institutioner i EU-samarbejdet.”

Sådan beskriver tidligere retspræsident ved EU-Domstolens første instans, Bo Vesterdorf, det udfald mod domstolen i Luxembourg, som landets justitsminister i sidste uge leverede fra Folketingets talerstol.

Her udtrykte justitsminister Nick Hækkerup (S) sin store utilfredshed med, at flere EU-domme har underkendt den generelle opbevaring af teleoplysninger om danskerne, som regeringen ser som et vigtigt våben i opklaring af kriminalitet.

Hækkerup kaldte det i folketingssalen ”forrykt”, at de afsagte EU-domme tvinger Danmark til at ændre reglerne for den såkaldte logning.

”De er jo bare dommere. Hvorfor skal de have lov til at bestemme, hvad der skal være den politiske situation i Danmark? Hvorfor skal nogen, der ingen demokratisk legitimitet har, have lov til at bestemme,” spurgte han.

”Problemet med EU-Domstolen er, at der ved man ikke, hvad juraen er. Den finder de på undervejs. De behøver ikke at se i traktaten. De behøver ikke se i de sekundære retsakter. De finder på den, som de har lyst til,” sagde justitsministeren.

Sådan er det i en retsstat

Bo Vesterdorf kalder det ”mildt sagt chokerende”, at Hækkerup stiller spørgsmålstegn ved, at EU's højeste domstol har kompetence til at afgøre sager, der vedrører EU-ret, sådan som logningsreglerne gør.

”Vi har en justitsminister, der siger, ”de er jo bare dommere, hvorfor skal de bestemme”. Jamen, fordi sådan er reglerne i enhver retsstat, at til syvende og sidst er det domstolene, der bestemmer, hvad der er op og ned i sagerne,” siger den tidligere EU-dommer gennem 18 år, der også har en langstrakt karriere i Justitsministeriet og ved danske domstole bag sig.

Han kan heller ikke se, hvorfor særligt EU-dommerne skulle mangle demokratisk legitimitet.

”Danske dommere udpeges af den til enhver tid siddende regering, og sådan er det også med EU-dommerne. Det andet er noget populistisk sludder,” siger han.

Kritikken om, at EU-dommerne skulle opfinde juraen undervejs, kalder han ”noget fuldstændig absurd vrøvl”.

”Der er ingen grund til at kritisere EU-Domstolen for at være noget som helst andet end alle andre domstole. Det er dommere, der er udpeget til at udføre deres job ved at overholde og fortolke reglerne ud fra de retsprincipper og de traktater og øvrige regler, der er fastsat af medlemslandene,” siger Vesterdorf.

 ”Hvis ikke der er noget præcist angivet i de pågældende regler, der dækker den situation, der er tale om, så gælder for EU-Domstolen som for alle andre domstole, at man ikke kan sige til parterne: ”Gå hjem, vi kan ikke finde ud af det, for der står ikke noget i reglerne”. Sagerne skal afgøres, og står der ikke noget udtrykkeligt præcist om en specifik situation, så er dommerne nødt til at træffe afgørelsen ud fra de afvejninger og forskellige hensyn, der er gældende i den pågældende sag. Der er intet nyt i det. Sådan sker det også hver dag ved de danske domstole, når der er uklarhed,” siger han.

Tvetydig lovgivning

Professor i Statskundskab ved Københavns Universitet Dorte Sindbjerg Martinsen, der blandt andet har Domstolen som sit forskningsområde, kan heller ikke genkende Nick Hækkerups beskrivelse af en dommerstand, der ikke støtter sig til gældende lov.

Hun medgiver, at det kan synes, som om EU-dommerne har et større fortolkningsrum, fordi noget EU-lovgivning rummer en vis tvetydighed, eftersom den ofte er resultatet af svært opnåede kompromiser mellem 27 forskellige EU-lande og Europa-Parlamentet.

"Det er ikke ukendt, at Domstolen bliver genstand for kritik, fordi Domstolen fortolker, og i sin fortolkning kan den også skabe ret. Men den kan først og fremmest gøre det dér, hvor lovgivningen er upræcis. Og kritikken går for langt, når han siger, at der er et grundlæggende problem med en domstol, der skaber en ret uden demokratisk legitimitet, som ikke støtter sig til det, der står i traktaten, og som ikke ser til det, der står skrevet i sekundær lovgivning. Det er jo ikke korrekt."

”Der hopper kæden helt af. For selvfølgelig skal EU-Domstolen støtte ret på såvel traktat som sekundær lovgivning,” siger EU-professoren.

Hun mener, at ministeren i stedet må vende sig mod Bruxelles og få reglerne ændret, hvis han er utilfreds.

”Hvis han virkelig mener, at Domstolen er gået så langt og har fortolket uden demokratisk legitimitet, så er det hans opgave som politiker at arbejde for at få præciseret den lovgivning,” siger hun.

Kan underminere befolkningens tillid

Dorte Sindbjerg Martinsen gør klart, at justitsministerens udfald kan være medvirkende til at underminere Domstolen.

"Han sætter med et så kraftigt udfald spørgsmålstegn ved Domstolens legitimitet. Det kan godt rokke ved den grundlæggende tillid til den,” siger hun.

Kritikken kommer også på et følsomt tidspunkt, hvor EU-Domstolen er under direkte angreb fra flere fronter med lande som Polen og Ungarn i spidsen.

"Vi er i en tid, hvor Domstolens position og EU-rettens forrang er genstand for kritik. Og at den danske justitsminister også formulerer en kraftig kritik, er ikke lige det, den øverste retlige instans i EU-samarbejdet har brug for netop nu,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Benzin på bålet

Tidligere EU-dommer Bo Vesterdorf finder det stærkt problematisk og skadeligt.

”Der er jo politiske partier her i landet på højrefløjen, der har travlt med at kritisere EU og herunder Domstolen. Når landets justitsminister så ovenikøbet kommer og smider benzin på bålet, så er det jo medvirkende til, at folk får opfattelsen af, at man ikke kan stole på den. Det er meget, meget uheldigt, og det er aldeles upassende for en justitsminister at sige sådan noget,” siger han og understreger, at det ikke er i Danmarks interesse.

”Vi skal i al almindelighed være meget tilfredse med at have EU-Domstolen. Den er i særlig grad velegnet til at varetage de små landes interesser. Hvor vi ikke altid kan komme let igennem på det politiske plan, så har vi heldigvis en domstol, der kan anvende reglerne, som reglerne er vedtaget, og ikke efter, hvad de politiske vinde eventuelt måtte sige.” 

Han anerkender, at Hækkerup kan være vred over, at dommene om logning ikke er gået i den retning, som ministeren har ønsket. Men han opfordrer, ligesom Dorte Sindbjerg Martinsen, justitsministeren til at kanalisere sin vrede andetsteds hen.

“You win some and you lose some. Sådan er det ved domstole. Og i det her tilfælde har man så tabt. Så må man arbejde i EU på at få lavet reglerne om,” siger Bo Vesterdorf.

{{toplink}}

rikke@altinget.dk