Tidligere chef i Røde Kors efterforskes i korruptionssag

Robert Kwesiga, der fra 2007 til 2013 var nødhjælpschef i Dansk Røde Kors i det sydlige Afrika, efterforskes for korruption af myndighederne i Zimbabwe.

Den daværende nødhjælpschef i Dansk Røde Kors, Robert Kwesiga, købte i 2012 to huse i Zimbabwe for omtrent to millioner danske kroner.

Mere end et årti senere efterforskes han for korruption af myndighederne i Zimbabwe, der mener, at husene er købt med penge fra kriminalitet.

Det skriver DR.

Sagen mod Robert Kwesiga har kørt siden 2021, hvor Røde Kors løbende har bistået med svar på spørgsmål, da han var ansat i den danske nødhjælpsorganisation på daværende tidspunkt.

{{toplink}}

Dansk Røde Kors afviser dog, at Robert Kwesiga har misbrugt organisationens midler under hans ansættelse.

"RK har ikke mistet midler. Vi har heller ikke dokumentation for, at der skulle have været mistanke om, at vedkommende skulle have stjålet fra os på daværende tidspunkt," oplyser Dansk Røde Kors i et skriftligt svar til DR.

Robert Kwesiga er endnu ikke dømt for korruption, men en domstol i Zimbabwe han givet ham 30 dage til forklare, hvor pengene til huskøbene stammer fra.

Begge husene er blevet midlertidigt beslaglagt.

{{toplink}}

Forrige artikel Tidligere chefredaktør er ny formand for Jyllands-Postens Fond Tidligere chefredaktør er ny formand for Jyllands-Postens Fond Næste artikel Tidligere radikal landsformand bliver sognepræst Tidligere radikal landsformand bliver sognepræst