Thorning ønsker Vilhelmsen tillykke

SF: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ønsker Annette Vilhelmsen tillykke med valget.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ser frem til samarbejdet med SF's nye formand.

"Jeg vil gerne ønske stort tillykke til Annette Vilhelmsen. Jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med SF's nye formand om regeringens politik. Den økonomiske krise har været hård ved Danmark, og der er fortsat mange beslutninger, der skal træffes for at sikre arbejdspladser, den grønne omstilling og en fortsat udvikling af velfærden," siger Thorning-Schmidt i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:

"Jeg vil samtidigt gerne benytte lejligheden til at takke SF's afgående formand Villy Søvndal for et stærkt og tillidsfuldt samarbejde."

Statsministeren og SF's nye formand holder møde på Marienborg søndag den 14. oktober 2012.

Forrige artikel Vilhelmsen er ny SF-formand Vilhelmsen er ny SF-formand Næste artikel Vilhelmsen vil spole filmen tilbage