Thorning: Lærerne bliver ligestillet med andre offentligt ansatte
INDGREB: Lærerne skal ligestilles med andre offentligt ansatte, og derfor vil regeringen fjerne deres nuværende arbejdstidsaftale. Det er meldingen fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som torsdag formiddag præsenterede regeringens indgreb i lærerkonflikten.
Lærerne kan nu vinke endegyldigt farvel til deres nuværende arbejdstidsaftale og deres overenskomstbestemte forberedelsestid. Til gengæld kan de se frem til en lønforhøjelse på 300 millioner kroner som plaster på såret.
Det var meldingen fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun torsdag formiddag holdt pressemøde om det kommende regeringsindgreb.
“Lærerne bliver ligestillet med andre offentligt ansatte, og skolelederne bliver ligestillet med andre ledere,” sagde statsministeren om det lovforslag, som vil blive fremsat senere på dagen.
Konflikten mellem lærerne og kommunerne nåede at vare i godt fire uger, og ifølge statsministeren var der ingen tegn på, at partnerne selv kan nå frem til en løsning. Konflikten har især ramt de sårbare børn og de elever, der skal til afgangsprøve, og det må der sættes en stopper for, sagde hun.
“Derfor har det været nødvendigt at gribe ind,” sagde Helle Thorning-Schmidt.
Forslaget skal hastebehandles over storebededagsferien, så skolebørnene og lærerne kan være tilbage i skolen på mandag.
“Vi skal sikre, at de store elever kan få deres afgangsprøver. Derudover skal vi sammen sikre, at vi kommer videre. Det er et fællesansvar for forældrene, lederne, lærerne og politikerne,” sagde hun.
Vi har fundet den rette balance
Med til pressemødet var også børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
Det er beskæftigelsesministeren, som formelt skal fremsætte forslaget, og hun sagde, at regeringen har fundet den rette balance mellem lærernes og kommunernes modsatrettede ønsker.
“Lærerne får fremadrettet almindelige arbejdstidsregler, og lovforslaget tager udgangspunkt i de regler, som gælder for hovedparten af de ikke-akademiske ansatte i staten,” sagde Mette Frederiksen og understregede, at skolelederne nu får mulighed for at lede og fordele arbejdet.
“Nu kan de indrette skoledagen bedst muligt. Det er skoleledernes ansvar løbende at vurdere, hvordan opgaverne på den enkelte skole løses bedst muligt,” sagde hun.
Beskæftigelsesministeren understregede dog, at der vil blive taget særlige hensyn til lærerne. Blandt andet i forhold til deres arbejdstid, som ikke er jævnt fordelt ud over et helt arbejdsår, men som derimod er centreret omkring 38-40 uger.
“Lærer har en årsnorm for deres arbejdstid, mens andre har en månedsnorm. Det betyder, at lærerne nogle gange har længere arbejdsuger end andre. Den norm opretholder vi,” sagde Mette Frederiksen.
Lønforhøjelse på 300 mio. kr.
Derudover har regeringen lyttet til debatten vedrørende “det grænseløse arbejde”, som lærerne har haft meget fokus på. Det handler eksempelvis om, hvornår lærerne har fri, og om skolelederne kan lægge beslag på aftenerne og weekenderne til møder.
“Derfor indfører vi regler, så man kan få skabt en forudsigelighed i lærernes arbejdsdag. De findes ikke for de andre offentligt ansatte. Lærenes daglige arbejdstid skal for så vidt muligt være samlet, og der skal være en opgaveoversigt hvert år, som skal udarbejdes i dialog mellem lærere og skoleledere,” sagde beskæftigelsesministeren.
Til gengæld kan de ældste lærere vinke farvel til deres ret til at gå på nedsat tid med fuld løn. Som det er i dag, har lærere over 60 år ret til 175 timers fri om året. Den ordning vil fortsætte for lærere, der er fyldt eller fylder 57 år inden 1. august i år. Derudover vil lærere, der er mellem 50 og 56 år, få ret til at gå ned i arbejdstid, når de fylder 60 år. De skal dog selv betale for det, men der vil fortsat være fuld pension, sagde Mette Frederiksen.
“Som kompensation får lærerne ekstra lønstigninger for knap 300 millioner kroner, og de vil blive finansieret uden for reguleringsordningen, så lønstigningerne ikke skal finansieres af andre offentligt ansatte,” slog hun fast.
Antorini: Nu må vi samarbejde
Børne- og undervisningsministeren slog gentagende gange på, at alle parter i folkeskolen nu har en “ekstraordinær forpligtelse” til få genoprettet “et godt og tillidsfuldt forhold” til lærerne.
Det betyder blandt andet, at regeringen vil oprette en arbejdsgruppe, hvor lærerne kan få indflydelse på, hvordan den ene milliard kroner, som regeringen har sat af til efteruddannelse af lærere og pædagoger frem mod 2020, skal fordeles.
“Samarbejdet skal sikre et godt arbejdsmiljø, så der kommer gode rammer omkring arbejdet,” sagde Christine Antorini.
Regeringen er flere gange blevet beskyldt for at have indgået en “uhellig alliance” med KL om at få afskaffet lærernes arbejdstidsaftale. Det afviste statsministeren, der dog erkendte, at regeringen har koordineret overenskomstkrav med KL.
“Der er intet usædvanligt i, at arbejdsgiverne koordinerer deres overenskomstkrav. Ligesom lønmodtagerne altid koordinerer deres overenskomstkrav,” sagde Helle Thorning-Schmidt.
Her er vækst-aftalen
Lockout har ændret vores syn på lærernes arbejde
