Thorning besøger Sydafrika og Tanzania

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) aflægger officielt besøg i Sydafrika og Tanzania i uge 10.

Helle Thorning-Schmidt vil under sit besøg i Sydafrika have særligt fokus på at fremme det kommercielle samarbejde mellem Danmark og Sydafrika og øge kendskabet til danske virksomheders kernekompetencer. Besøget i Tanzania markerer 50-året for det dansk-tanzaniske udviklingssamarbejde, og statsministerens program vil særligt være koncentreret omkring danske prioritetsområder såsom sundhed, uddannelse og særligt kvinders rettigheder og vilkår. I både Sydafrika og Tanzania vil Helle Thorning-Schmidt have politiske samtaler og vil desuden, blandt andet i kraft af sin deltagelse i FN’s uddannelsesinitiativ "Education First", sætte fokus på vigtigheden af uddannelse og de voksende problemer med ungdomsarbejdsløshed.
Forrige artikel Tidligere VU-formand vil vælges i Lyngby Næste artikel Radio24syv får ny adm. chef