Theresa May igangsætter Brexit i næste uge

BREXIT: Storbritannien forventes at udløse Artikel 50 onsdag i næste uge. Dermed starter den officielle udmeldelse af EU.

Onsdag næste uge sætter Storbritanniens premierminister Theresa May gang i udmeldelsen af EU. Det har Storbritanniens EU-ambassadør ifølge BBC meddelt EU-formand Donald Tusk.

Indsendelsen af Artikel 50 markerer den tidsperiode på to år, som Storbritannien og EU har til at forhandle en aftale på plads om udmeldelsen af EU.

Det forventes, at Theresa May holder en tale, efter hun formelt har afleveret udmeldelsen til Det Europæiske Råd.

I juni sidste år stemte briterne ja til at forlade EU, men EU-institutionerne har ikke ønsket at begynde de officielle forhandlinger om en aftale, før Storbritannien indgav den officielle udmeldelse, som nu forventes at finde sted 29. marts.

Forrige artikel En stille optakt til kampen om kommunerne En stille optakt til kampen om kommunerne Næste artikel Offentligt ansatte kræver deres del af opsvinget Offentligt ansatte kræver deres del af opsvinget