Tesfaye advarer mod at lade ny gymnasiereform ende som "fuppolitik"

Erhvervsuddannelserne skal ikke længere være ungdomsuddannelser. Flere gymnasiale uddannelser skal udbydes på samme campus. Og en ny ungdomsuddannelse skal erstatte HF, som vi kender det i dag. 

Det siger undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på bagkant af Sorømødet, som fandt sted torsdag og fredag.

"Det svære politisk er, at alle har lyst til at opretholde alt, hvad der findes i forvejen. Men det kan ikke lade sig gøre. Så spreder vi bare de unge ud på endnu flere forkortelser, som det bliver umuligt at udbyde i store dele af landet," siger han.

"Derfor håber jeg, at folk er taget hjem fra Sorø med en forståelse af, at "there is no free lunch". Vi kan ikke gøre noget godt uden også at gøre noget svært," lyder det fra ministeren.

På Sorømødet var repræsentanter for undervisningssektoren inviteret til dialog om regeringens planer om en ny erhvervsrettet gymnasial ungdomsuddannelse.

I sin velkomst talte Mattias Tesfaye om behovet for en reform, der skal konsolidere udbuddet af ungdomsuddannelser over hele landet i en tid med mindre ungdomsårgange.

Samtidig skal en ny ungdomsuddannelse imødekomme unge, der ønsker sig mere praktisk undervisning, men ikke er klar til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

Mattias Tesfaye, der har ikke været nogen folkelig opstand over ungdomsuddannelserne. Hvordan kommer I frem til, at en stor gruppe unge ikke får et ordentligt tilbud i dag?

"Det gør vi blandt andet på baggrund af Reformkommissionens rapport. Den påviser, at der er en gruppe unge, som falder fra og skifter rundt mellem uddannelser, og at der samtidig er en del elever på gymnasierne, der ønsker sig mere praktisk undervisning."

Reformkommissionen kom i maj 2023 med en række anbefalinger på uddannelsesområdet.

Den stigende søgning til ungdomsuddannelser som eux og hhx er også et tegn på, at en stor gruppe unge efterspørger uddannelser, der både er almene og erhvervsrettede, siger Mattias Tesfaye. 

{{toplink}}

90 procent i gymnasiet

Hvis det står til regeringen, skal fremtidens unge ikke længere vælge mellem gymnasiet og en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

"Udgangspunktet skal være, at man skal i gymnasiet," siger Mattias Tesfaye.

På Sorømødet lød det, at 90 procent af en årgang i fremtiden skal fortsætte på en gymnasial uddannelse.

Det skal dog stadig være muligt for afklarede unge at starte i lære direkte efter grundskolen, fastslår ministeren.

Reformkommissionen anbefaler, at det kun skal være for de unge, der har en uddannelsesaftale i forvejen, men det er måske for snævert, siger Tesfaye:

"Man kunne overveje, om det kunne være for en lidt bredere målgruppe."

Du har tidligere udtalt, at for mange unge går i gymnasiet, men nu siger du, at langt de fleste skal gå i gymnasiet. Hvordan skal det forstås?

"Tidligere har vi i uddannelsespolitik talt ud fra en forståelse af, at unge skulle vælge enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse efter grundskolen, og det har i mange år været en politisk målsætning, at flere unge skulle vælge en erhvervsuddannelse. Men vi kan i regeringen se, at de fleste unge har et stærkt ønske om at være en del af et gymnasialt ungdomsmiljø. Det er ikke nødvendigvis et problem, men så skal vi kunne tilbyde en gymnasial uddannelse, som er mere erhvervsrettet."

Erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 og grundforløb 2 er noget af det, der kan komme til at indgå i en ny uddannelse.

Skal erhvervsuddannelserne ikke længere være ungdomsuddannelser? 

"Det er jo kun i lovgivningen, erhvervsuddannelserne er ungdomsuddannelser i dag. Hvis man har sin hverdag på en erhvervsskole, er det tydeligt de fleste steder, at det ikke er en ungdomsuddannelse, hvis man sorterer gymnasieeleverne fra, altså hhx'erne og htx'erne. Det har det ikke været i mange år."

Gennemsnitsalderen for elever, der begynder på en erhvervsuddannelse, er 25 år, påpeger ministeren. 

"Til gengæld ser vi i dag ret mange studenter, der starter på en erhvervsuddannelse, og det tror jeg, vi vil se mere af i fremtiden."

Fuppolitik

Mange aktører spørger, hvorfor man ikke bare kan udvikle de uddannelser, man allerede har – for eksempel ved at bygge videre på HF, så det bliver mere erhvervsrettet – frem for at etablere en ny ungdomsuddannelse. Hvad er dit svar til dem?

"Hvis man bare ændrer formålsparagraffen for HF, mener jeg, at det er fuppolitik. Og hvis vi ændrer indholdet og samtidig ser på samspillet med de andre ungdomsuddannelser, står det klart, at der er tale om så store forandringer, at man reelt laver en ny ungdomsuddannelse."

Hvad er det for forandringer?

"Man bliver nødt til at se på fagrækken, hvis HF skal forberede eleverne til en erhvervsuddannelse. Man er også nødt til at interessere sig for indholdet af fagene, og så bliver man nødt til at interessere sig for lærerne. Skal alle lærerne have en universitetsuddannelse, eller er det okay, at der kommer en sygeplejerske eller en håndværker og underviser? Samtidig skal man forholde sig til, hvilke konsekvenser et erhvervsrettet HF vil få for søgemønstrene og de andre ungdomsuddannelser. Så hvis man laver et erhvervsrettet HF, så er det en stor reform, uanset hvad vi kalder det."

{{toplink}}

Koster mange penge

Reformkommissionen foreslog i sine anbefalinger at nedlægge 10. klasse og omlægge tilskud til efterskolernes 10. klasse.

Det forslag vakte kritik hos en række aktører på skoleområdet, og regeringen meldte ud, at den kommende reform ikke vil gøre det dyrere at tage på efterskole efter 9. klasse.

Op til Sorømødet er debatten gået ind i en ny fase, da Konservative har meldt ud, at de ikke vil nedlægge 10. klasse, heller ikke de kommunale 10. klasser.

Partiet er en del af forligskredsen på både folkeskole- og gymnasieområdet.

Mattias Tesfaye, du har sagt, at den kommunale 10. klasse er én af de komponenter, regeringen overvejer at lade indgå i en ny ungdomsuddannelse. Hvad siger du til de kritiske meldinger?

"I regeringen har vi endnu ikke lagt os fast på, hvad vi mener."

Ifølge undervisningsministeren er der brug for at overveje, hvilke opgaver der løses af 10. klasse, og om nogle af de opgaver skal flyttes til en ny ungdomsuddannelse.

"Der er nogle unge, der er færdige med 9. klasse og har brug for tid til at blive afklaret, og måske også har brug for noget fagligt. Det behov skal jo også dækkes i fremtiden, enten af 10. klasse eller af en ny ungdomsuddannelse, men vi har ikke lagt os fast på rammen endnu."

I Reformkommissionens model er 10. klasse central for finansieringen af forslaget om en ny ungdomsuddannelse. Er det nødvendigt at nedlægge 10. klasse for at finansiere en reform af ungdomsuddannelserne?

"Det kommer an på, hvordan man strikker det sammen. Hvis vi ser på de opgaver, som 10. klasse løser, er det selvfølgelig dyrt, hvis de både skal løses i 10. klasse og samtidig skal løses på en ny ungdomsuddannelse. Hvis opgaverne ikke skal løses af en ny ungdomsuddannelse, bliver det ikke så dyrt, men så har vi til gengæld flyttet noget indhold ud af den nye uddannelse."

Mattias Tesfaye appellerer til, at de politiske partier husker, at det er vigtigt at sikre flerårige, stabile klassestrukturer omkring de unge, da det mindsker frafald.

"Det betyder ikke, at 10. klasse nødvendigvis skal nedlægges. Man kan sagtens skrue det sammen på en måde, hvor 10. klasse fortsætter. Men det kommer med en pris, og den pris må vi politikere diskutere med hinanden, om vi er villige til at betale eller ej."

{{toplink}}

Er regeringen villig til at finde finansiering til en ny ungdomsuddannelse uden at nedlægge 10. klasse?

"Vi er begyndt at finde lommeregnerne frem, for det her koster penge. Mange penge. Og vi kan godt se, at de ikke alle sammen kan findes inden for Undervisningsministeriets resort. Vi er helt med på, at vi ikke kan lave et nulsumsspil."

Hvorfor ikke?

"Blandt andet fordi øvelsen handler om, at nogle unge skal have mulighed for mere undervisning, mens de udskyder deres endelige uddannelsesvalg. Så på kort sigt vil det være en udgift."

Hvordan vil det påvirke arbejdsudbuddet, hvis man forlænger tiden med undervisning?

"Vi har ikke nogen endelig beregning på det, fordi det afhænger af nogle af de beslutninger, som ikke er truffet endnu. Men det er ikke en målsætning for regeringen, at det her skal give øget arbejdsudbud."

Frosset fast

Hvis regeringen lykkes med sin reform, håber Mattias Tesfaye, at de fleste unge i fremtiden vil starte på gymnasiale ungdomsuddannelser efter grundskolen. Uddannelserne skal helst placeres i det samme campusområde.

“Her skal der være forskellige lokaler, hvor man kan modtage forskellig undervisning, fordi man er i gang med forskellige ungdomsuddannelser. Men man er en del af det samme sociale miljø og det samme ungdomsliv,” siger han.

Vejen derhen er svær, erkender ministeren. 

Forfatter og debattør Lars Olsen holdt oplæg på Sorømødets første dag, hvor han fortalte deltagerne om dansk uddannelsesforsknings grand old man, Erik Jørgen Hansen, der allerede i 1970'erne påpegede, at uddannelsessystemet var "frosset fast" i en uhensigtsmæssig struktur.

Noget, Olsen også har beskrevet i en kommentar i Altinget.

Oplægget gjorde indtryk på Tesfaye:

"Han fortalte, hvordan politikerne i sin tid ikke var i stand til at træffe de nødvendige uddannelsespolitiske beslutninger, og hvad det førte med sig af problemer. Og nu står vi så her igen og ved ikke, om vi kan komme igennem med de nødvendige ændringer." 

Betyder det, at regeringen ikke er sikker på, hvad I vil - eller ikke er villige til at bruge jeres flertal til at gennemtrumpe de her forandringer?

"Vi er sikre på - eller vi bliver snart sikre på - hvad vi vil. Og jeg glæder mig meget til at kunne præsentere et udspil. Samtidig har vi dog i Danmark en tradition med, at 90 mandater ikke laver meget store ændringer imod 89 mandater. Fordi vi har brug for stabilitet og mulighed for planlægning over længere sigt, når det kommer til uddannelse. Så vi vil gerne have andre partier med i en aftale."

{{toplink}}

signe@altinget.dk