Se listen: De skal rådgive Tesfaye om ChatGPT

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye nedsætter ekspertgruppe til håndtering af ChatGPT på ungdoms- og voksenuddannelser. Tidligere formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø er valgt som formand for ekspertgruppen.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nedsætter en ekspertgruppe til at håndtere brugen af AI-Softwaren ChatGPT og andre digitale hjælpemidler på ungdoms- og voksenuddannelser.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Ministeren ønsker at undersøge risikoen for snyd ved prøver, samt hvordan ChatGPT påvirker undervisningen.

”Det er en diskussion, der kører i mange af verdens lande, for det er ny teknologi, vi som samfund skal lære at forholde os til. Derfor forstår jeg godt, at der også er mange i Danmark, der efterspørger retningslinjer for anvendelsen af de nye digitale værktøjer som ChatGPT,” udtaler børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Birgitte Vedersø, tidligere formand for Danske Gymnasier og tidligere rektor på Gefion Gymnasium, bliver formand for ekspertgruppen.

Ekspertgruppen er sammensat med undervisere fra hver af de omfattede områder, for folkeskolen og ungdoms- og voksenuddannelser: 

  • Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, professor i universitetspædagogik
  • Tine Wirenfeldt Jensen, forsker i plagiatforståelser og skriveidentiteter
  • Bent Meier Sørensen, Copenhagen Business School, forsker i digitaliseringens i undervisningssammenhæng
  • Jan Damsgaard, Copenhagen Business School, cand.scient. i datalogi
  • Per Størup Lauridsen, cand.it. i webkommunikation med teknisk indsigt i ChatGPT i undervisningssammenhænge
  • Mette Andreasen, underviser ved International Business College og formand for Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening
  • Inger Bo Augustinus, underviser ved AOF Center Fyn og medlem af opgavekommissionen i matematik på FVU samt en folkeskolelærer

Herudover er ministeren i gang med at udvikle initiativer for vejledning til sommerens prøver, således at reglerne står tydelige for eleverne. Ministeriet arbejder med at afdække mulighederne for at imødegå snyd med digitale hjælpemidler ved prøverne.

Ekspertgruppen er sat til at rapportere til børne- og undervisningsministeren i marts 2024.

{{toplink}}

Forrige artikel På Nordfyn trækker V-borgmester sig som følge af kys til julefrokost På Nordfyn trækker V-borgmester sig som følge af kys til julefrokost Næste artikel Radikale finder ny pressechef i egne rækker Radikale finder ny pressechef i egne rækker